340 TROMSØ AM‘r. Ulven kom over til Hillesø paa isen fra Senjen i 5O—aarene, da sundene frøs, saa dampbaadene maatte gaa rundt Senjen. G(l2I])(?*Il eller losSen (j??lis lymË) er kun skudt i Nordreisen, men vides ellers ikke at forekomme. .](Br-ren eller fjeldfrasen (gulo borealis) findes udelukkende paa fastlandet, men der er den almindelig. Der skydes aarlig 5—lO stykker i amtet. Den pleier at være et stort skadedyr paa boder, som staar i ødemarken. Den er stærk, og med sine skarpe tænder river den og bider istykker tag og døre paa almindelige boder samt trænger ind og fortærer alt, som er af kjød, og gjør ogsaa skade paa andre ting, som den drager bort eller ødelægger. For at hindre dens ødelæggelser anbragte finnerne før i tiden njalIen, et stabur eller en liden bod, sammenslaaet af fjæler og anbragt øverst i toppen paa en i jorden med den ene ende ned- gravet tyk bjælke, eller paa en træstamme, der staar paa sin rod. Denne indretning tjente til opbevaringssted for madvarer og til sikkerhed for jærven. Opad den høie, for kviste omhyggelig afglattede bjælke, er den ikke istand til at klatre. Rø(l r(ev ((anis vulp(Zs) er almindelig overalt, ogsaa paa de større øer, af og til optræder den som korsræv. Ha-id r(ev ((—(mis lag()pus) forekommer med samme udbredelse som rødræven. Ræven er, som det sees af tallene for fældede rovdyr, det almindeligst udbredte rovdyr, og siden der blev sat præmie for fældte ræve, dræbes der aarlig ca. 500 stykker, i 1896 endog mellem 120O og 1300. Ræv er der ogsaa paa Senjen, Ringvasø, Van11ø, Reinø; paa de sidste øer antages den at være kommen for ca. —5O aar tilbage Der findes ikke ræv paa Dyrø, Rolla og Bjarkø. Handelen med ræveskind, der afsættes til russerne, var før ikke ubetydelig. Russerne betalte i 1827, efter Blom-, for et al- mindeligt ræveskind 4 voger mel, for et korsrævskind 20 til 30, og for et sortrævskind 40, 5O til 60 voger. Hver vog mel regnes da til en spd. eller 4 kr. Skindhandelen med russerne var derfor, som berørt, i ældre tid af vigtighed, og da russernes behov ikke kunde tilfredsstilles ved den hjemlige produktion, indførtes temmelig betydelige kvan- titeter skind fra Leipzig til Tromsø. I femtiaarene kunde saaledes et enkelt firma indføre hele 5000 ræveskind til Tromsø. Disse skind førtes da a-f pomorerne til Archangel, hvorfra de da fandt veien til Petersburg. Aarsagen til, at skindene kunde tage denne be- synderlige vei fra Leipzig over Tromsø, Archange1 til St. Peters- burg, beroede vistnok paa den omstændighed, at skind fra de nordligste egne har det tætteste haar og derfor var mere efter-
