’l’R()MSØ AM’l’. Høide o. h. m. Maalselven prgd., fjeldet op for F rihedslien paa mod- satte side af elven .... . . . 577 — ISdalstinden, nordre del af tinden . 731 -—— — selve hovedtin(len, vest- siden ...... 708 — — selve l1ovedti11den, syd- vestsiden ..... 7ö9 -— fjeldet op for Sørli i Dividalen . —. 589 -— Store Ala ......... 59l — vestre del af Likkavarre, nordvestside 571 Den høieste fr(egr(Pnds(1, Som har været iagttaget nordenfor polarcirkelen, nemlig 769 m. over havet, ligger ikke sydligt ved polargrændsen, men i Maalselven paa en nordlig bredde af 68Ó 54‘, eller mere end 2 breddegra-der nordenfor polarkredsen. I hele det nordenfje1dske Norge nordenfor Trondhjemsfjorden har ikke været bemærket en saa høi trægrændse som denne i Tromsø a-mt. Først fulde 6 breddegrader mod syd, nemlig nær Tyvold i Holtaalen, finder man en tilnærmelsesvis saa høi trægrændse. Sk0gareaI. Paa det af professor Fri-is udgivne etnografiske kart over Tromsø amt er udbredelsen af birkeskogen og furu- skogen angivet; her er da medtaget alt som skog, baade krat og landstrækninger, hvor der findes enkelte træer med mellemliggende uproduktive strækninger. De tal, man faar ved at maale skog- arealet paa dette kart, maa derfor i høi grad reduceres. Maa1er man det areal, som paa Friis’es kart er angivet som skog, saa faar man ialt omtrent 585O km.2, hvoraf ca. 61O km.2 furuskog, men dette er skog med mellemliggende strækninger, der maa betegnes som uproduktive I (1:Jordbunden i Norge§:— er skogarealet i Tromsø amt skjøns- mæssig anslaaet til 2077 km.2 eller 7.8 pct. af amtets overflade. Dette tal kan maaske ansees for et nogenlunde rigtigt udtryk for udstrækningen af det skogbevoksede land i a1ntet. Af disse 2077 km.2 er maaske omtrent 28O km.2 furuskog. Skogarealet antages at være noget anderledes fordelt mellem herrederne end i —C:Jordbunden i Norge ä11 angivet Nedenstaaende tal viser den skjønsmæssige .f?))’(l(9Zí)lg af skogens ’lll(Y(’Il heri-ed(*)we. K1n.Z skog Kvæfjord . . 60 TrondeneS. . 70 IbbeStad . . 8O Salangen . . 4O
