3()4 “rROx1sø Am“. Troldbær ((1(—t(ea spiCata) har forholdsvis stærk udbredning i skjærgaarden, hvor der er meget ravn; dens ret hyppige forekomst paa brat terræn, ved saakaldte —-§ravnflang», hvor ravnen gjerne holder til og hækker, dens optræden først ved en“ vis høide over havet, uden dog at stige meget høit, alt dette i forening med, at den har en bærfrugt, synes at vise, at den ved kysten for nogen del kan være udbredt ved ravnen. Bitter bergknap (sedum a(—re) forekommer nær stranden, paa stranden og i fjæren ned til nederste tangstreng, hvilket taler for, at den baade i nærværende tid og i ældre tider for endel er bleven udspredt ved havets strømme, og dens optræden i en rækevik synes at føre bevis for, at en saadan udSpredning kan finde sted. Dens særdeles hyppige forekomst paa tagene, selv hvor planten ellers ikke er funden i nærheden, den omstændighed, at den kan træffes i en lodret bergvægs huller, og .at den er saa særdeles hyppig paa smaaøer og holmer-, hvadvel for nogen del ogsaa skyldes havstrømmene, synes at vise, at dens frø med stor lethed spredes af vinden. Fuglevikke (ri(—ia (“’l’(l(’(“(l) optræder i et par rækevike, og man har deri et bevis for, at den kan udspredes ved havets strømme, sandsynligvis ved hjælp af tare som transport1niddel. Ved dens særdeles hyppige forekomst paa stranden og paa fladerne nær stranden, i fjæren nedenfor øverste tangstreng og som lange strim- ler paa selve tangstrengen og andetsteds i fjæren, bliver det paa- tageligt, at udspredningen ved havets strømme har spillet og —frem deles spiller en g(msk(“ betydelig rolle Dens hyppige forekomst paa smaaøerne og hol1nerne skyldes vistnok for nogen del denne ud- spredningsmaade. Fl0rae1I. De i botanisk henseende bedst undersøgte dele i amtet er Tromsdalen og Tromsø omegn, Maalselvdale11 og dens omgivelser, Lyngen og derhos øerne paa kysten. Reisendalen har ogsaa delvis været gjenstand for specielle undersøgelser. Naar glim.merskiferen forvitrer let og er løS, har den en rig flora, som skiller sig ud fra de tungt forvitrelige bergarters vegetation. Kystfjeldene kan vel i det hele taget siges at have en fattigere flora end indlandet, men dette er dog ikke altid tilfæ1de; de fjelde, som vender mod nord eller øst, synes at være de rigeste. En del af glimmerskifer bestaaende fjelde, som Ôaöða i Lyngen, enkelte af Maalselvda1ens og Reisendalens fjelde, Javreoaive, Potkavarre er ligesaa rige paa arktiske planter som Dovre og Solvaagtind (i Salten). Følgende planter forekommer paa glimmerskiferen og er ikke fundet paa fjelde bestaaende af tung-tforvitrelige bergarter:
