Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/312

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

V.i“2KS’I’I.IVl-J‘I’. 3OI Planter, hvis frø straks eller snart synker i Salt vand, føres af strømmene ved hjælp af tarerne, ved hvilke frøene let fæster sig. Man ser, hvorledes de af strømmen spredte planter vokser paa eller langs fjærens henraadnende taredynger, især i de saa- kaldte «rækevike)ɔ, hvorved forstaaes en vik, hvor sjøen driver ind paa stranden de paa vandet flydende gjenstande. Den skraanende strand og fjære er her bevokset med tætte belter af vækster, hvoraf i regelen ikke findes spor i de nærmeste omgivelser. “ I rækevikene er der vegetationsbelter, hvis øverste rand nøiagtig følger vandlinjen ved flo sjø i alle dens krumninger og bugtninger, hvad der viser, at frøe11e til disse planter er komne fra havet. Planterne og deres frø spredes ogsaa ved fuglene, i disse egne fornemmelig ved sjøfuglene og ravne. Norman omtaler, hvorledes man kan iagttage, at fuglene udspreder lavlandsplanter, ja endog strandplanter til steder, som ligger høit over havet, hvor de vokser op paa «fugletuerne11 af de i ekskreme11ter11e indeholdte frø. Fuglet-uerne er smaa, formuldede forhøininger, der opstaar ved de i tidernes løb efterladte ekskrementer og ved den jord, som vegetationen paa dem har fremkaldt. De ligger ofte paa det høieste punkt i omgivelserne, da fuglen i regelen slaar sig ned paa et sted, hvor den kan have udsigt. Her kan man træffe lavlandsplanter udelukkende paa tuen og ikke andetsteds i nærheden. Ligesaa oplyser Norman, at man nær fuglebjergene og i fugle- bakkerne, hvor lunnefuglen holder til, kan finde vidnesbyrd om planternes udbredelse ved sjøfuglene, hvor planten forekommer i største mængde over de snevert begrændsede strøg, hvor de opflyvende eller siddende fugle lader sine ekskrementer falde, medens den mangler eller er sjelden udenfor disse strøg. Nogle eksempler paa, hvorledes planter kan spredes i disse egne, anføres videre: Reinblom eller issoIei(“ (r(m1mmlu.v gla(—i(1l“is) spredes ved renen. I)e11 vokser paa de høieste, enslige fjeldtoppe, l1l(*l1 mangler paa det mellemliggende lavere lan(l. Renen ynder issoleien eller rein- blo1n, som den kal(1es i det sydlige Norge. Den er i det 11ord- lige Norge foruden paa fastla11(let kun fundet paa sa-adanne øer, der skilles fra fastlandet ved sund, som er saa smale, at renen kan svømme over. Paa faa undtagelser nær forekommer reinblo1nen alene i de egne af jordkloden, hvor der er eller i ældre tider har været ren. Om en anden soleie, snesoleie ()’(llllI)l(’l(Zlls neie-11lis) er det ogsaa sandsynligt, at dens frø spredes ved renen. Plantens top findes alt som tiest afbidt af renen, og den vokser gjerne neden- for sneleier eller fonner, hvor rene11 holder til. Ogsaa denne