’278 ’I’ROMSO AMT. merbeite for dem i Norge og for at forebygge, at der i visse trakter skulde blive overfyldt med ren, er blevne nødsagede til at flytte med l1jorderne til egne, som før i tiden ikke er blevne benyttede til beite for ren. Saaledes lader de nu f. eks. rens- dyrene beite paa øer, hvortil før i tiden ikke rensdyr førtes. Desuagtet kan man sige, at der i Sommermaanederne har været samlet saa mange ren ivisse trakter af Tromsø amt, at renbeitet der er blevet knapt. Desuden har der blandt en del af enontekis- iinnerne udviklet sig den sædvane a-t føre renerne til Norge saa tidligt paa vaaren, at simlerne endnu ikke har kalvet, hvilket tidligere ikke var brug. Det almindeligste er dog endnu, at flytningen til Norge foregaar omkring midtsommer, naar kalve11e er blevne saa store, at de kan følge simlerne ved flytning-en. Denne nyopkomne skik turde have sin rette forklaringsgrund deri, at det blev saa overfy1dt med ren i Enontekis sog“n, at der om vaaren inden svensk omraade ikke var tilstrækkelig beite at erholde for de1n. En anden skik, som er almindelig blandt enontekis- finnerne, og som ogsaa har vundet indpas blandt andre finner, er at flytningen til Norge foretages i to vendinger, idet okserne tager i forveien under svagt tilsyn af de yngre og mere uerfarne blandt børnene og tjenerne, og simlerne med kalve, førte af hus- bondsfolket og de mere erfarne tjenere, kommer 2 a 3 uger senere. Naar finnerne er kommen til sine Sommeropholdssteder, hvilket med undtagelse af dem, som flytter derhen før kalvingstiden, finder sted i begyndelsen eller midten af juli,— bliver de der til slutningen af august eller begyndelsen af september, da de flytter tilbage til Sverige. Disse flytninger foretages ikke samtidig af de finner, som har samme flytveie, men med en eller to dages mellem- rum for i nogen grad at forhindre sammenblanding af renhjor- derne. Naar rensdyrene om vaaren vandrer vestover og om høsten østover, er det særlig under uveir, snetykke, skodde m. m. vanske- ligt at holde en renhjord sammen under flytningstoget. Sammen- blanding af ren tilhørende forskjellige eiere forekommer derfor altid under flytningen i mere eller mindre grad; flokke af ren skiller sig fra hjorden og begiver sig uden vogtere forud til de af dem kjendte og eftertrag‘tede beitesmarker eller slutter sig til en anden fins hjord. Naar en fin under flytning kommer i nær- heden af en saadan fraskilt flok, inkorporerer han den saa at sige i sin egen hjord. Umidde1bart efter at de er komne frem til sine sommeropholdssteder og om vinteren foretages saakaldte adskillelsen- af rensdyrene, saaledes at enhver fin egentlig kun i nogle uger om sommeren og i den sidste del af vinteren indtil vaarflytningen kan siges alene at have under sin Varetægt sine egne ren og de ren, som han passer for fastboende.
