252 TROMSØ ‘mT. vagge), Markusdalen og Lappeskaret, S—tallovagge, Vuoksavagge, Givsakvagge og strækker sig omkring Lemetfjeld, Vasdalsfjeld indtil rigsgrændsen mellem røserne 289 og 92. Var-“1“()g(1.vk(1 er en smuk dal med høie, grønne lier, skikkede til Sommerbeite. Alla-myge har nok saa gode græslier og ligesaa Markusdalen. Stallovagge er vakkert bevokset med græs, men lide11. Her er son1merbeite for 2 5OO ren Lakop(11“tiPt eller 1S’t?1oranjargga-b(ell(1 i Balsfjord og Lyngen eller strækningen omkring Lakojavrre, Tverdalen (Doaresvagge). akslen omkring RasSevarreÖokka og Pigti-ndskaret, lierne over skog- grændSen paa Rismaalstind og skaret mellem denne og Doares- varre er noget sønderskaaret og ligger temmelig høit over havet Her er beiter for 250O ren. — Gz1kke.s1—agge og Spineg(1iss(1p(u-t-ief i Lyngen (I(ldonjargga-l)ælle har gode og sammenhængende renbeiter. Gukkesvagge danner i for- bindelse med lierne paa begge sider ypperlige beitesmarker for renen. Her kan havne 250O ren. R—ippoHm-(p(artiet i Lyngen har stor udstrækning, men med meget sten og grus. 0mkring Govd(lajavrre er der lidt græs ud paa sommeren. Govddavagge strækker Sig helt indtil rigsgrænd- Sen. Den sydligste del af dalen er nogenlunde bevokset med græs, men den største del er steril og høitliggende. 0mkring Markus- fjeld er der lier med renheite. Lavkkavagge munder ud i Skibotndalen; den øverste del er steril, men den nederste del mod Skibotndalen er noksaa godt bevokset med græs. Lien langs LaVkkaoaivVe har ogsaa renheite. De smaadale, der gjennem Lavk- kavagge Staar i forbindelse med dette pa1—ti, er vel bevoksede med græs og tidlig Sl1Gl)H1’e. Stuorajuomvagge er en vakker liden ren- beitesdal. Feltet er altfor vidtstrakt, og det er daarlig forsynet med græs i sin største udstrækning, der er fuldt af myg i den sydligste del og flere flytveie. Trods størrelsen er her ikke beite for mere end 30O ren. Â)alla— og Goalseuar-rPpartiet i Lyngen bestaar af: 1. Glim- ’L’(’(Z(lfll‘t’(I“(jg(3, der gaar op fra Selnes mellem A)allavarr(‘ og Rita- varres aksel og ender i en botn, der har en vældig isbræ. I dens høie lier havner ren. 2. Â)allaCar)—e-lokta er en stor, vakker, græsrig terrasse paa Njallavarres nordside. Njallavarres lier er græsbevoksede høit opover og danner fortrinlige beiter. 3. Lyngs- (Ialen er en noget trang dal med steile, men vel græsbevoksede lier. 4. Goals(“:.?agge er godt græsbevokest og skikket til beites- mai-k for renen. 5. (7oalsevar-re-lokta har godt renheite. Hele det beskrevne strøg kan rumme 3O() ren. i[d(lonjargga i Lyngen og Karlsø kalder finnerne halvøen fra Lyngsei(let 111ellem Kjosen, Ulfsfjorden og Lyngsfjorden; den ha-r sit yderste punkt i Lyngstuen. Hele fjeldkjeden ligefra Lyngsei-
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/263
Utseende