234 TROMSØ ‘mT. ved undervisningen, samt at der kan anvendes læse— og lærebø- ger med finsk tekst ved siden af den norske. Det er betegnet som finnemissionens opgave at udsende finsk- talende reiseprædikanter til afsidesboende finner, og i dette spor har finnemissionen nu i 10 aar arbeidet. De første reiseprædikanter var finner eller nordmænd, op- vokset blandt finnerne. Det har imidlertid vist sig mere og mere vanskeligt at finde brugbare mænd blandt disse; flere er forsøgt, men fundet lidet tjenlige. De fleste læg1)rædikanter blandt fin- nerne tilhører den læstadianske retning og har vist sig lidet brug- bare paa grund af sin exklusivitet. De har vanskeligt for at an- erkjende nogen kristendom i anden form end den læstadia11ske. Oversættelse af bibelen paa finsk. Det tog 121 aar fra reskript af 3dje nov. 1774 om, at en finsk bibel skulde udkomme, indtil bibelen udkom helt oversat. Reskript af 3dje november 1774 bestemte, at det finske seminar (seminarium lapponicum) i Trondhjem skulde nedlægges, og at der skulde gjøres begyndelse med at indføre det norske sprog blandt finnerne, at især den finske skoleungdom maatte tilholdes at lære sin kristendom paa norsk. Reskriptet siger til- lige, at der skal sørges for, at en bibel kan udkomme i det fin- ske sprog. Til missionskollegietindsendtes en oversættelse af en del af det nye testamentes bøger eller kanske af hele det nye testa- mente; men disse gik til grunde i Kjøbenhavns store ildebrand 1795. Den svensk-finske bibel udkom i1811. Det norske bibelselskab, stiftet i 1816, fik i 1817 fra det svenske bibelselSkab en gave af 1O0 svensk-finske testamenter til uddeling. Disse testamenter forstodes ikke af de norske finner, som taler en anden dialekt. Det britiske selskab lovede bidrag til en finsk bibeloversæt- telse, og man henvendte sig til provst Simon Kildal i Tronde- nes, som i 1822 erklærede sig villig til at gjøre et forsøg med Markus’ evangelium; men han døde den l9de juli 1822, og man kjendte da ingen, som kunde udføre dette arbeide. Oversættelsen af den finske bibel blev senere begyndt af den ovennævnte præst, Nils Sto(—kjieth. Han var sognepræst i Vadsø, men for at faa bedre tid til oversættelsesarbeidet blev Stockfleth i 1828 forflyttet til Lebesby. I 1828 gjennemgik han i Karasjok med tre af de dueligste tolke oversættelsen af Lukas’ evangelium og Romerbrevet, og senere resten af sin oversættelse af det nye testamente. Men i begyn- delsen af 1830 brændte han op sin oversættelse i haab om, at den i en bedre skikkelse skulde opstaa af asken. (Dagbog side 81). Derpaa reiste han i 1831 og l832 til Kjøbenhavn og Stock-
