FINNER OG REN. 209 Mange af de finsk-11griske folk er i tidens løb gaaet op i nabonationerne, og andre synes lidt efter lidt at gaa sin undergang i møde. Kun nogle af disse stammer har udviklet en egen kultur, folket i Finland og magyarerne i Ungarn. De finsk-ugriske sprog hører til de saakaldte agglutinerende. Disse adskiller sig fra vore sprog navnlig ved behandlingen af sprogrødderne. Rødderne blir i vore sprog forandrede under bøiningen og afle(lningen, saa at vi f. eks. af samme rod danner .flnde, .flmdt, .femd; man-(l, mænd o. s. v. I de agglutinerende sprog derimod blir roden uforandret, og de forskjellige sproglige for- hold udtrykkes ved tilsætninger efter, eller foran, eller ogsaa ind- skudt i roden selv. Disse tilsætninger synes oprindelig at være egne ord, som er blit «sammenlimet» med (agglutineret vil sige tillimet) roden. I mange af disse sprog er den simple bygning i tidens løb blit mindre gjennemskuelig, idet nye lydlove har fremkaldt lyd.forandringer ogsaa i roden. Dette er saaledes for en del tilfældet med kvænsk og endn11 mere med finsk. For at klargjøre det sproglige princip kan tages et eksempel fra tyr- kisk, hvilket sprog er bygget paa lignende vis. I det Ityrkiske sprog betyder saaledes roden sev = elsk. Dera-f dannes f. eks.: 8(3I?—l)tW(’k at elske; sex-me-m-ek ikke at elske; sev-ish-mek at elske hin- anden; .S“ev-(li-r-mek at faa til at elske; se1)—-ish-(lWir-il-me-mek ikke at faa til at elske hinanden. Man kan ogsaa sammenligne kvænsk sanoa’ at sige; savne-n jeg siger; san-O—ne-n jeg tør sige; s(mo-M—n jeg skulde sige o. S. v. Flere eksempler vil findes i det følgende. Finnernes sprog har flere dialekter: 1. Den russiske hoveddialekt paa halvøen Kola. 2. Enaredialekten i Enare i Finland. F 3. Den svenske hoveddialekt i svensk Lappmarken. 4. Den finmarkske hoveddialekt, som tales i Norge fra Syd- varanger til 0fotenfjorden og i Sverige i Torne Lappmark og den nordlige del af Gellivare sogn samt i Utsjok i Finland. Kun denne sidste dialekt interesserer her. Den egentlige finmarkske dialekt kan igjen indde1es i tre underdialekter: a. i Utsjok, Tanen og Varanger. b. i Karasjok, Laksefjord og Porsanger. c. i Kautokeino, Alten, Talvik, Hammerfest, Loppen, Skjervø, Karlsø og tildels i Lyngen og Karesuando. Fra Tromsø af begynder afvigelserne at blive betyde1igere, og Lenvik-dialekten danner overgangen til Ibbestad-dialekten, som tales fra Salangen til 0fotenfjorden. De finske dialekter i Gulles- fjord og Vesteraalen og den gamle finske dialekt i Tysfjord hol- l4 — Tromsø amt
