204 TROMS(Z) Amt Man finder der sjelden en voxen og stol-, Nl(’(lllll11(l1’P hans Moder mistænkes for H0r. Dog vil jeg derfor ikke sum-ge; Skarpoiet i Sigt og fol-bistret i Sjun Og hel under Ansigtet gusten og brun, Spidshaget og l(jægerne lang-e. De 1)l1I;I(“S ei heller med Rigdom af Skjeg, —- Men Hagen er nogen og bar som en Væg, Jeg har det l)(’l“ll1l(l(“11 hos mange. Og findes der l1OR’l(“, som Skjegge-Haar han-. Er Haarene moxen saa tynde og rar’, At man denne1n tælle vel knnde. Om Mangel paa Vål1’1l10l1 hos dennem det gjor, Hvad heller det. for de er maver og tø1“, Skuld’ komme, jeg kan ei l)(Z,9’1’lll1(l0. — Den mest fremtrædende egenskab ved fiI111Gf.VSl0gl1011i1lPt er den overordentlige bredde af ansigtet fra kindbene11e, som hur- tig aftager i bredde ned mod hagen, som er temmelig liden. Panden er bred, tænderne er næsten altid regelmæssige og gode. Men de vakre tænder og pa-11de11 staar i daa-rlig harn1oni med et bredt ansigt, en liden, flad næse, som ofte er vendt op- ad, medens dens basis er meget bred. Ogsaa munden er næsten altid meget stor og lidet vakker med tynde læber. Aabningen i øret er sædvanlig overmaade Stor. Øinenes farve er hos finnerne den, som er egen for de blonde racer, blaa og graa. De er i det hele mere blonde end man ved en overfladisk betragtning faar indtryk af, og helt blonde folk findes blandt dem, uden at de kan give oplysning O111, at der er blandet blod i deres aarer-. Deres øine kan sjelden siges at være vakre; de er S111ålH, temmelig bedækket af øienbrynene, med lidet livligt udtryk og med sparsomme øienhaar; de er surøiet, i taarer og røde, vel som følge af røg i teltet, den hvide sne og den skarpe vind. Undertiden ligger øinene skjævt, men oftest ret i hovedet. Øienhulerne er i og for sig temmelig rummelige, men aab- ningen til øienh11lheden, som ellers pleier at være videst, er ulige sma1ere. Medens der hos sædvanlige mennesker er en vel ud- viklet fedtpose bag øiet, paa hvilken øiet skyder sig stærkt fre1n, saa træder hos finnerne øiet mærkværdig dybt tilbage Som i en grube. Øiet er ligesom skjult og kommer kun frem i en liden spalte og synes derfor meget lidet, om det i og for sig absolut taget ikke er mindre end hos andre raeer. Finnefysiognomiets udtryk er frygtsomt og godmodigt. nær- mere dumt end klogt. Ansigtsmusklerne er lidet bevægelige.
