l88 ’l’lIOMS(W) AM’l’. 1:§ For vinteren trøster man sig med det usikre og som oftest feils1agne haab om vaarens tidligere komme og ialfald med for- ventningen om, at søen i vinterens løb skal afkaste det fornødne til at forebygge kreaturernes død af sult. og hertil indskrænker Sig paa mange steder vinterrøgten. En følge af denne Sorgløshed paa den tid, da vedkommendes omsorg burde være rettet paa (leI111O gjenstand, er det at a-rbeidsføre mænd ikke sjelden om foraaret maa forsøm1ne et rigt fiSke for at slæbe tar-e og taug til nogle kreaturer„ der ellers var udsatte for at dø af sult. I enkelte distrikter, f. eks. Maalselven og Bardodalen, hvor adgangen til at søge kreaturføde fra havet er vanskeligere er ogsaa— kreaturrøgten bedre og som følge heraf ndbyttet større.11 Kvægrøgten er nu i det hele bedre og afholdelsen af fjøs- skuer eller eftersyn af fjøsene finder. som berort, i flere egne sted dels i begÍvnde]sen af vinteren, dels paa den tid af aaret, da sultefodri11gen pleier finde sted eller i begyndelsen af vaaren. I mange bygden navnlig i den nordlige del af amtet-, har man endnu langtfra den indtægt af fædriften, som man burde hav-e. Imidlertid er sultefodringen blevet sjeldnere, og man begynder at forStaa, at det lø1111er sig lidet at have en besæt- ning, der paa grund af knap næring staar —ê(— tør“W fra indsætningen om høsten til l(HlVl1lI1g(’11 i marts eller april. De ga1nle, Smaa og lave fjøs. hvor kreaturerne stod i trange, mørke baaSe, medens hesten maatte nøie sig med en beskeden pladsi forgangen, viger efterhaanden for større. lysere og luftigere rum. Sandsen for en renligere behandling af melken er blevet Større, og koldtvandS— methoden er for en del anvendt. Hesten i ålWllltGlÍ tilhører — paa— faa undtagelser nær —— en race, som meget nærmer sig fjordl1esten, hvilken antagelig fra langt tilbage i tiden har været brugt i amtet. Det er en mindre hest end de, man finder i den sydligere del af landet, men disse mindre heste har Smaa fordring-er og forholdsvis stor arl)eidsevne, kræver ringe næring og er derfor skikket for Tromsø amt. Den stedlige hesteraee i Tromsø amt vil ifølge sin størrelse og bygningstræk være i besiddelse af gode betingelser for en heldig avl, ved at tilføres Sl3Hl1l(l)’l’ af fjordhesten, som findes i det bedste udvalg i de bergenske distrikter, og som staar saare nær Tromsø amts hest i sine byg11ingstræk. Større hestes1ag f. eks. af den gu(lbran(ldalske raee, antages mindre skikket selv for de større bygder som Maa-lselv-, Bardo- og Salangsdalen. Brugene er i regelen smaa Og jor(lsmonnet let at arbeide, saa de mindre heste udfører det arbeide, som der fordres, med lethed. De større hesteslag stiller større fordringer, saa man vilde blive nødsaget til at lade en større del af foderet
