174 Tnoa1Sø AMT. en ager, som overlades næsten ganske til sig selv. Poteter mod- nes ikke altid, de blir for smaa. Ogsaa dette tilskriver man mere mangel paa god, dyrket jord end klimatet, og derfor maatte vel denne vanskelighed kunne overvindes.:1—- «Overalt mangler arbeidende hænder, skriver amtmand Blom i 1828. Det er forgjæves, at eieren vil dyrke sinjord;thihan kan ei faa folk dertil. Vil man fæste tjenestefolk paa den betingelse, at de ei skal befatte sig med fiskeri, faar man ingen, eller i alle fald kun de sletteSte. Stod end folkene in det vigtigste og uopsætteligste markarbeide, og de fik øie paa et seistim paa fjorden, da vilde det være forgjæves at holde dem tilbage, de kaster alting, og gaar i baaden, skjønt stimet oftest er forsvundet, inden de naar derhen.» DyI’kbaI’ j0I’d. Tromsø amt har store strækninger af jord, som nu ligger udyrket, og som lod sig dyrke til eng. Der er ingen tvil om, at amtet nok kunde mere end for- doble arealet af sin eng. I Bardo og Maalselvdalen, der først er bebygget i slutningen af forrige aa-rhundrede, er der endnu plads for en mangedobbelt befolkning; jorden er i dalbunden sand- holdig og skrind paa de fleste steder, men i lierne oftest bedre. I Tronde11es er meget dyrkbar og god jord, dels mul(ljord paa skifer, dels myr; i dele af KVæfjord er der ikke lidet. Ibbestad, Salangen, Sørreisen, Lenviken har a-lle meget betydelige strækninger dyrkbar jord, dels sandmu1d, dels myr, dels ler. Tranø med Dyrø har heller ikke lidet dyrkbar jord. Inderst i Balsfjord saaledes langs veien herfra over til Malangen er der store stræk- ninger dyrkbar jord. Bjarkø, Berg og Hillesø har derimod forholdsvis mindre dyrkbare strækninger, og Hillesø er det eneste herred i Tromsø amt, hvis herredsstyrelse angiver, at der ikke er dyrkbar jord. Ogsaa i de nordlige herreder er der, særlig i Nordreisen og Kvænangen, svære udyrkede strækninger, saa i det hele er det ikke mangel paa jord, det feiler i amtet, men klimatet lægger jo større hindringer i veien for jordbruget end sydligere i landet. Men under alle omstændigheder har amtet ved forbedring af den dyrkede jord, dyrkning af den naturlige eng og rydning af nyt land betingelser for at forøge sin befolkning og sit velvære, sær- lig hvis den bedre u(lnytten af jorden gaar haand i haand med en forstandig husdyravl og bedre behandling af udbyttet af fiskerierne. Landhusholdningsselskab. Amtet har et 1a11dhusho1dníngs- selSkab, Tromsø amt.S— la-ndhWusholdm“ngsseL9kab. Det lønner en amts- agronom, der foretager fjøsskuer høst og vaar, meddeler under- visning i jordbrug og kreaturstel, særlig dræneringsarbeider, eng-
