Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/176

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.1()B1)BBu(;. 165 Skibotns temperatur: 2l1iddelt(*mp(1r(: M r .— NO1’lllfiI 1870 A1’vigels(— Mai . . 5.16 5.16 0.00 Juni . . 11.46 13.12 + 1.66 Juli . . 13.87 13.13 + O.74 August ....... l2.7O 12.87 + 0.17 Fra gaarden Fagerlid i Maalselvdalen (69Ó 4‘) er i 187O iagttaget en “l.“í7lt(’)”)’lltgZ)ZG7ll((’, som havde 24 straa og var 1.4 m. høi. Høsten 1879 fandtes paa Fagerlid i en ager af vinterrug en plante, som gav 57 modne aks og, ved at tage middeltallet af korn paa hvert aks, vilde dette svare til en foldighed af over 3000. Ved Kv((:Zjo-rd paa Hinnø (680 46‘) modnedes sommerrugen i aaret 1813 i 89 dage og 1819 i 94 dage, og paa Dyrø (690 3‘) i aaret 1861—i 101 dage. Polargrændsen for dyrkning af ha-Z—W kan paa vestkysten sættes ved 69—69ïZ2Ó n. b. Tid efter anden har Schiibeler faaet prøver af fuldmoden s‘mmm“hvede fra Rjarkø,“ Skogsh(u-ve paa Dyrø (690 5‘) samt fra Skibotn. P0teteI’ er den vigtigste udsæ(l ved Tromsø amts agerbrug. Om indførelsen af poteter i amtet skriver L8O])OZ(Z —von Bu(?h i 1807: « For nogle aar siden blev potetavl almindelig ogsaa i Lyngen, og, som Lyngens beboere selv forsikrer, fortrinsvis ved den nu- værende præst i Tromsø hr. Jll7lgh(lIIS’ hjælp. Ogsaa Lyngens læge, doktor Mo)e1“((d har anerkjendt fortjeneste af denne frugts udbredelse. Dyrkning af poteter brugte en tid af 20 aar for at komme fra Bergen til Nordland, og naaede ikke ind i Lyngenfjord før i aaret 179O.» Rathke skriver i 1801 paa— reisen fra Tromsø til Oldervik i I’lfsfjord: Landbruget lovede sig fordele af den tiltagende kartoffelavl. Ogsaa han nævner Henning Junghans, der var sognepræst til Lyngen 1789—1805, til Tromsø 1805—1819, og beretter, at han havde med held og udmærket flid bidraget til kartoffe1avlens fremme; der var paa nogle steder høstet til 20 fold. I 1801 skriver Rathke fra Trondenes: Kartoffelavl fandt endnu modsigelse blandt denne egns bøn- der, dels fordi planten undertiden bortfrøs. De, som havde gjort