Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

JoBnBnUG. 155 blir grønaar —; inde i fjordene og til dals, hvor sommervarmen er tilstrækkelig til at modne kornet, hindrer frosten kornavlen; de faar frostaar. Korn og poteter fryser oftest bort, naar det om høsten først sner i fjeldene, og derefter bliver klart veir, og naar denne overgang er pludselig. Hvis sydvesten raader, og sneen i fjeldene regner bort, tager kor-net ikke skade. Fomemme1ig frost i vaadt og fugtigt veir er skadelig, og der udkræves en større kulde, naar frost skal gjøre skade i tørt veir. Folk antager, at kornet ikke har taget skade, saasnart van- det ikke er frosset tykkere end bakken eller ryggen paa en almindelig tol1ekniv. Det er en erfaring i Maalselven, at man oppe i liderne er sikrere mod frosten end paa sletten. Byg men især poteter er den vigtigste udsæd. Kornsæden udgjorde i 189O 5291 hl., og der saaedes 37602 hl. poteter. Der avledes ialt 3138O hl. korn til en værdi af 292066 kr. og 210571 hl. poteter til en værdi af 903349 kr. Dette giver ikke fuldt 0.s hl. korn avlet pr. individ, medens der i landet gjen- nemsnitlig avles 2.9s hl. korn pr. individ. Potetavlen udgjør 3.a hl. pr. individ mod gjennemsnitlig i riget 4.2 hl.. Et par ældre tal hidsættes her. Udsæd af Rug Byg Havre Poteter hl. hl. hl. hl. 1845 46 3955 6 4538 1855 225 5729 54 15226 Udsæden af byg var efter dette større i l855 end i 1890. Udsæden udgjorde i 189O og 1875: 189O. 1svÖ. Rug ...... 31 hl. 5O hl. Byg ...... 5 l81 — 4 754 — Havre og blandkorn . 76 — 47 — Poteter ..... 37 602 — 31 37l — Udsæden af byg, der er den eneste komsort af betydning for amtet, var større i 1890 end i 1875, hvad der er ret mær- keligt, eftersom der fra 1865 til 1875 havde vist sig en betydelig nedgang, nemlig fra ca. 6 200 hl. til 4 754. Imidlertid tør man visselig ikke af hin tilvækst slutte, at dyrkningen af byg i de sidste aar har taget opsving. Tvertimod er man iamtet kommen til den overbevisning, at det er fordelagtigere at anvende sin jord og sit arbeide til fædrift end kornavl. Naar udsæden var større i 189O end i 1875, kommer dette fra det tilfældige udfald af kornhøsten i de tvende nærmest foregaaende aar. I aaret l874