J()l‘lI)BRUG. 151 Det I—Iagenske gods indbefattede resten af Lyngen og Karlsø- sogn. Det blev fordelt blandt arvingerne. Det 2lIaurszmdske gods indbefattede det daværende Tromsøsun- dets præstegjeld. Om det saakaldte Lyngske proprietærgods beretter professor Rathke i 1801: Skjervø, hvorpaa kirken og præstegaarden ligger, tilhører ligesom Reisenfjord proprietær LyngI), hvis gods ansloges til 70 vog med et betydeligt antal opsiddere. Det Lyngske proprietærgods havde i 185O tilsammen af skyld ca. 160 skylddaler. “ Af amtets 4301 brug var i 1870 kun 3149 benyttede af eierne selv, medens resten væsentlig var bortforpagtet proprie- tærgods. I Senjens distrikt er nu det overveiende antal brug gaaet over til selveiendom, medens i Tromsø distrikt bygselgodset endnu i flere herreder spiller en noksaa stor rolle. Dog formindskes det stadig, navnlig ved Salg af proprietærgodset i Skjervø og af proprietær Maursunds gods. Af det sidste gods er i femaaret 1886—1890 solgt tilsammen 31 brug med skyld 43.94 mark for kr. 26 0O0.00. Foreningen til leilændingsvæsenets Ophævelse i Skjervø har i femaaret 1886—189O af Skjervøgodset solgt tilsammen 19 brug med skyld 2l.39 mark for kr. 7 325.00. Gjennemsnitsbeløbet pr. skyldmark efter disse Salg er kr. 592.00 for det Maursundske og kun kr. 342.00 for Skjervøgodset. Den ringe værdi af skyldmarken hidrører derfra, at hine proprie- tærgods ligger i amtets nord1ige, mindre værdifulde del, dels derfra, at der til proprietærgodsets brug ikke hører husbygninger, efter- som disse eies af bygselmændene. Som eksempel paa, hvor liden værdi landstrækninger i den nordlige del af Tromsø amt havde, kan anføres: Ved auktionen over proprietær Hagens eiendomme kjøbte handelsmand Knud Figenschow i Kjosen i Lyngen for en sum af 110 spd. en stor landstrækning, der gik fra Lyngsfjordbun- den lige op til rigsgrændsen, eller over fire mil, og som ved sjøen har en bredde af vel en halv mil, udvidende sig i bredde, a1tsom man fjerner sig fra sjøen, saa strækningen udgjorde mange kvadratmile. Den bestod af tre store dalfører, nemlig Stor-fjorddalen, Kitdalen og en tredje, der strækker sig vestlig til midt indpaa Balsfjordeidet. Storfjorddalen havde et par mile opfra sjøen skog af byg- ningstømmer og gode beiter. ’) Han boede da i R0lS111l(l; han var født i Vær(la-len 176:3, døde 1871
