l48 ’l’ROMSØ AMT. satte jordeiendomme tilhørte dels kronen ɔ: staten, dels kirker og geiStlige, dels adelsmænd, Som boede udenfor distriktet. Det Store antal gaar(le, som i ovennævnte tidsrum eiedes af krone11 og geistligheden, havde i den katholske tid tilhørt dels erkebiSpen i Trondhjem, dels Bakke kloSter, dels Trondenes kirke. Paa forskjellige maader havde det katholske præsteskab samlet jordegods til kirken, og mange selveiere gik i hint tidsrum fra sin gaard for en eller anden forsynde1Se mod kristenretten. Flere gaarde kom paa denne maade til kirken. Saaledes maatte i den første halvdel af det 15de aarhundrede eieren af gaarden Voktor i Kvæfjord give halvdelen af sin odelSjord til kirkens primas, den «wyrdeligh herre oc andeligh fadher herre Erchibi- seop Aslak)— (Bolt) for synder imod det sjette bud. Noget tidli- gere maatte eieren af Sande eller Melvikøen i det nuværende Tromsøsun(lets præstegjeld give Slip paa— hele øen til fordel for kirken, fordi han havde slaaet en frugtsommelig kone saa-ledes, at hun nedkom med dødfødte tvillinger. Undertiden viste kvin- der sig gavmilde mod kirkens øverste ti1synsmænd, Saaledes som en fru Elsebe, som «med samtykke af sine sønner, Narve og Mattes», skjænkede tredjedelen af Sandvær i Tromsøsundets her- red til erkebiskop Aslak Bolt, medens Ragnhild i Dale i Kvæ- fjord gav en del af Vestvand som sjælebod for sin søn. Under- tiden var det en bonde, Som ikke havde betalt tiende og til gjengjæld for sin forsømmelse mistede sin gaard. ForSeelser mod den verdslige lov medførte ligeledes i enkelte tilfælde tab af odelsjorden. Paa denne maade aftog selveiernes antal, medens kirkens og kongens eiendonm1e øgedes. Ved reformationens ind- førelse mistede kirken en stor del af sine jordeiendomme, og leilændingen, som før havde havt kirken til «landdrot», fik nu kongen istedet, hvorved slet intet var vundet. Det jordegods, hvoraf indtæg-terne vedblev at tilfalde kirker og geistlige, det saa- kaldte beneficerede gods, er lidt efter lidt gaaet over til privateien- domme, hvilket ogsaa er tilfældet med Statens gods. I det sekstende aarhundrede hørte henved to femtepa-rter af al jord i amtets sydlige del, Senjens djstrikt, til kirken i Tron- denes med dens talrige a-nnekskirker, og indtægterne af jorden til- faldt biskopen i Trondhjem, der var sognepræSt til Trondenes, hvilket embede han lod andre styre. I amtets nordre del eiede kronen omtrent halvdelen af al matrikuleret jord, det øvrige var dels benefieeret til kirker og præSter, dels tilhørte det andre, uden dog at danne noget større kompleks. Kro11ens part blev af Fredrik den tredje solgt i 1666 til Joa(:him Z7’g(’7l-G til Vestervik i Jylland. Denne mand havde først været kammertjener hos Kristian den fjerde; senere blev han kammerj11nker og fik adel- skab i 1674, fire aar før sin død. Hans enke, den rige hollandske
