I 18 — TROMSØ AMT. Naar man kommer nordenfor Flmlv(er, stikker Non-dfuglø frem for Vannæringen, med hvilken den, seet fra denne side, har nogen 1ighed. Naar Fagløsve(—t faaes aabent, vil Nordfuglø, kjen- delig ved sin høie spidse og sit bratte affald mod syd og vest, skjelnes fra Vannø.
- 1Vmøm kjendes ved sine paa nord— og Vestsiden brat afgaaende
fjelde, der kaldes V(eggen, hvorover de høie alpeformede Kv(Pnangs- tinder sees, idet Kvænangfjord aabner sig. Af landet nordenfor denne viser ]‘oppm sig mørk og lav med en jævn skraaning mod nord, og Sildm-yl-in-gøs-, eller den nordre og takkede ende af øen Silden. I1ldS0lIiIlg01’ fra havet Nordvest1ige og vestlige storme er hyppige, og man bør derfor ved anduvningen af Andenes søge at holde sig temmelig langt nordlig, saa at man kan klare sig nordenom de nordligste grunde. Disse grunde har 4—-5 favne vand, men bryder dog meget svært og er farlige. Syd for grundene kan man ei passere. Gjennem Topsamd ind til Vaagsfjord seiles først imellem Grytøvær og de sydvest for dette værende grunde, der ikke bry- der uden ved stærk sjøgang. I Topsundet ligger Hesteboea omtrent 3 kabellængder ret i nord for Elsnesodden; ved fjæren er den tør. Indseilingen imellem .—inde og Sagen er ren, indtil man er kom- men søndenfor den høie ø Ø)ýa, og man bør her holde sig mest under Andø. Myrboen, en grund nordvest1ig for Steinavær, falder tør ved ebben og bryder næsten altid. Længere syd i indseilingen til Vaag.sy‘jord blir farvandet trangt, og med den mængde smaa- skjær, som ligger her, vanskeligt at kjende. Indseilingen gjennem Andfjord til Vaagsfjord er kun at til- raade, naar nordveststorm er i vente, for fartøier, som ikke kan klare forover Senje1andet. Her er ingen havn, fra Andenes til Sand og TZjøtø. Ved holmen straks nordenfor Ørja er vel en havn, men den er meget liden og har trangt indløb. For fartøier, der fra Andfjord vil sydover til Tjeldsund, er den rette indseiling imellem 2lIeløv(er og St(?inav(er, men der er flere grunde og lave skjær; saavel ud for Se);jmha9ten som ved Lemming- vær er meget grundt. Til Tromsø er det med vestlige og sydvestlige vinde kortere at gaa Malangen ind. Indseilingen gje)mem— Malangen Søger man ind til Tromsø gjennem Malangen, og har anduvet kysten mellem Andenes og Kjølva eller Senjenodden, da vil Kjølva, Oksen, Trællen og Teisten samt Kværnen og Senjenhesten give god landkjending. Er
