Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/378

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


J else –herred. 3 V 1 findes mange gode ankerpladse. Om vinteren belægges imidlertid de indre bugter, som Økstrefjorden, Bogsfjorden og tildels TØS86fj0l’d8l1, i regelen med is, om det end er sjelden, at den i nogen længere tid kan befares. Under de senere aars mere udviklede dampskibsfart har Jelsevigen paa grund af sin centrale be1iggenhed faaet en frem- trædende plads som stoppested, idet dampbaadene fra de østre og vestre fjerde her korresponderer flere gange om ugen. Et par gange ugentlig gaar dampskibene helt ind til Haalandsosen, ligesom de ogsaa stopper (for signa1) ved Landsnes, Foldøen, Hebnes og Marvig. Af offentlige kjøreVeie findes derimod kun nogle mindre stumper, nemlig fra Haalandsosen til Natlandsvandet (8 a 9 km., hvoraf dog de øverste 3 km. neppe kan ben-agtes som andet end ridevei) og fra Vat1andsvaagen til Haug i Repsbygden (3 km.). Postaabneri findes fra gammel tid paa Jelse strandsted; det var indtil res. 2 decbr. 1848 af vigtighed som liggende i hovedpostruten mellem Stavanger og Bergen, hvilken derfra gik videre over Repsbygden og Rosseid til Vikedal. Siden 1878 er der ogsaa postaabneri i Erfjord. Paa strandstedet er endvidere fast station for baadskyds. Herredets 2de kirker er begge tømmer-bygninger af sedvanlig form, langkirker med taarn. Hovedkirkenff), der ligger paa preste- gaardene grund under 59Ö 2O‘ 2O “ n. br. og 4 O 4l ‘ 35 “ l. v. f. Kristiania, er ifølge »Norske stiftelserC bygget i forrige aarhundrede (restaureret i l857– 58) og eies af den nedenfor nævnte Ribergske stiftelse, hvorimod Erfjord annekskirke, der tilhører sognets menighed, er en ny bygning, indviet i 1877 og beliggende paa gaarden Haa- land (Haalandsosen).– Hovedkirkens indtægt af tiende, jordafgift og landskyld beløber sig til kr. 2OO å 300 aarlig, annekskirkens tiende til ca. kr. 6O. “ I henseende til Skolevæsenet er herredet delt i 20 kredse, som tilsammen har 7 lærere. Skolehuse findes paa prestegaarden, Foldøen, Hebnes, Skimleim (Skimling) i Repsbygden, FøljesVold (Føllesvold) i Lovredalen, Erøen og Tøsse. 13 kredse har omgangs- skole, hvorhos der holdes særskilt skole for flere afsidesliggende gaarde. Ved res. lö decbr. I887 er hvert af herredets 2de sogne bleven særskilt skolekomune og fattigdistrikt. En gjensidig brandforsikringsindretning, hvis plan var approberet ved res. 23 juni 1866, er forlængst ophørt. Derimod har hei-redet en liden sparebank med en forvaltningskapital –af ca. 8o,ooo kr. “ De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 8981, hvoraf kr. 5l69 til fattig-væsenet og kr. 2603 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 9054. -[;–Z–Ý C C) I kirken opbevares et par gamle portræter fra det 17(le aarhundrede samt:3 gamle lysekroner, hvoraf den ene er skjænket i 1717 af pre- sten Nils Tyrholm og Malene Micheisdatter, den anden af »Obriste Johan Jacob Fasting og fru Kristianne Sofia Fasting. né de Spitberg, Foldøen den juli MDCCLXXIc. 240