Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/326

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Torvestad herred. 3 1 9 del meget frugtbart. Indmarken er omtrent 26 ha., den sedvanlige avling 54O0 kg. korn (IlV01’af îf4 byg) og 60 hl. poteter og kreatur- holdet 2 heste, lå storfæ og 14 smaafæ. Til bruget hører 3 hus- mandspladse, hvorpaa avles omtrent 1150 kg. havn-e, 27O kg. byg og 30 hl. poteter samt fødes 4 store og 10 smaa kreaturer. Ved res. 17 febr. l888 er det bestemt, at 2 pladse og endel af hoved- bruget skal frasælges; det sidste vil derefter faa en indmark paa 19 og en udmark paa 7 ha. og kunne fede en besætning –af 3 heste, 10 storfæ og nogle faar-. Af hovedsognets øvrige’ gaarde merkes Torvestad (Tooy’ustaðir eller To)y’asta(li-r, ndt. nu Tarvastad), 36,ov, Vikingstad, 28,oo, Stange, 23,9–1, og Haaland, 20,os, alle i nærheden af prestegaarden, længere borte fra hvilken er Hauge, nedi-e, 15,2o, og øvre, 21,a4, H ausken (udt. Hauskje), 24,–1v, samt Osnes (Ousnes, Anstnes), 2I,l1„ hvilken sidste indtager Karmøens nordligste del. Langs Karmsundets vestside er Store Sund, 40,21, Gunnarshaug, 14,s9, Øvrebø, I6,97, og Bø (Bær), 2l,s2, og paa fastlandet østenfor Kan-msund Noreim, 23,66, og Spanne. l2;l4. Af de til hovedsognet hørende øer er Fæøen med tilliggende smaa- øer skyldlagt til 30,v4 og Vibrandsøen til ]3,68 Blandt anneks- sognets 6 gaarde er Nordvik, 28,vs, Anstreim, 13,12, og Hov- land (al1n. Skr. Haugland), ]3,so, de betydeligste. Skjønt Torvestad er et af de distrikter, hvor vaarsildfisket a1tid, ogsaa i de senere aar, har havt den største betydning, er dog ogsaa jordbruget af megen vigtigl1ed, og navnlig har det i den sidste halve 1nenneskealder gjort overmaade raske fremskridt i den del af hei-redet, som ligger paa Karmøen. Af havre og poteter avles her adskilligt til salg og af byg omtrent“, hvad der tiltrænges. Hoved- vegten lægges dog paa engav1 og k vægdrift, som derfor ogsaa staar paa et forholdsvis høit standpunkt og giver en betydelig afkastning, der hovedsagelig afSættes i form af melk til meierierne i Haugesund og Visnes. Paa fastlandet og navnlig paa øerne, hvor fiskerierne spiller en mere fremtrædende rolle, Staar saavel agerbruget som fædriften adskillig lavere. Havnegangene er idetheletaget ganske gode, men meget indskrænkede-. – Skov mangler ganske, og det fornødne trævirke kjøbes fra Ryfylkefjordene, Søndl1ordland eller ØStlandet. Ogsaa torvn1yrerne, som leverer det almindelige brændsel, er nu sterkt medtagne og maa ligesom i Avaldsnes for en stor del tilgodegjøres ved hjælp af maskine. – Fiskerierne har stedse været af stor vigtighed, og navnlig har saavel Utsire„ Urter og Fæø-gruppens øer som den inden l1erredets grænser faldende nordvestlige kyst af selve Karmøen regelmæssigen hørt til de sikreste pladse for vaarsildfisket. Ved Utsire pleier ialmindelighed sildestimene først at støde under land, og her foregaar derfor saagodtsom aat-vist den første fangst. Fra Utsire deltages i makrelfisket med drivgarn, og baade ved denne ø og rundt heri-edets øvrige kyster fanges en ikke ringe mængde hummer, paa enkelte steder (Fæøen og Kvaløen) ogsaa noget laks. Fæøen hører blandt de gamle hummerl1avne, og her har i de senere aar ogsaa været indrettet ishus for nedlægning af fersk fisk. Det