Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/208

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Heskestad herred. G 20 I det lille GjuvVand paa Skydalsheien i grænsen mod Lund og har paa de første 4 km. et vestligt løb; ved gaarden Ueland bøier det ret mod S og udvider sig nu i den flade dalbund til tre paa rad liggende, kun ved korte elvestumper adskilte vande, Uelandsvandet (0,46 km2), Heskestadvandet (0,sv km9, 176 m. o. h.) samt endelig det 7 km. lange Eidevand eller Øvre og Yt1–e Steinevand (4,29 km2), hvis sydende stikker ind i Sogndal, og hvorfra elven fortsætter gjennem dette herred. I heien vestenfor Eidevandet ligger flere temmelig betydelige vande, af hvilke Grøsfjeldvandet (l,24 km9) og Heigrevandet (2,så km2) tildels falder inden Helleland herred, medens det største af dem, Eiavandet (:3,e6 km9), hoved- sagelig tilhører Sogndal og kun for en mindre del Heskestad; samt- lige disse vande har afløb mod S til Sogndalselven. Heri-edets nord- lige del gjennemstrømmes af begge de to elve, Storaaen og Tekseaaen, hvis forening inden Helleland herred danner Hellelands- eller Eger- sundselven. Storaaen eller Gyaelven kommer fra Siredalen og følger med stridt løb Gyadalen tversigjennem herredets nordligste del i sydvestlig retning til det s1nale, dybtliggende Gyavand (0,–so km2) paa grænsen mod Helleland, medens T ekseaaen dannes i Heske- stad ved sammenløbet af to mindre elve, den ene fra Botneva ud et (0,eo km9), den anden fra Urdalsvandet (0,es km9), hvilke begge løber ud i Bilstadvandet (1,19 km2), hvorfra vasdraget fortsætter gjennem den brede dal mod V til det betydelige, ligeledes i grænsen mod Helleland liggende Teksevand (2,s9 km2). Det samlede areal af herredets mange vande, af hvilke de vigtigste ovenfor er nævnte, andrager til l7,2å km9. Af herredets hele fladeindhold falder 96 km9 paa Hellelandselvens og 86 km’ paa Sogndalselvens nedbørsfelt. Myrer findes af stor udstrækning saavel paa heiene som i dalene; selv de høiestliggende indeholder store træstammer og rødder i mængde – I geologisk henseende hører herredets sydlige del til gabbrofeltet, medens det nordlige parti bestaar af grundfjeldets berg- arter. Heskestaddalen danner tildels grænsen mellem de to forma- tioner. Den dyrkbare mark bestaar hovedsagelig af myr eller dyb muldjord paa underlag af berg eller aur. Folkemængden vari 1801: 72O; 1825: 841; 1845: 1058; 1855: 1103; 1865: ]037 og l875: 1054. Det sidste tal giver i gjennemsnit lidt over 5 mennesker pr. km2. Tilbagegangen i femti- og sekstiaarene saavelsom den ringe t.ilvekst i det sidste decennium hidrører fra den sterke udvandring. Den bedste bebyggelse findes, som ovenfor bemerket, i selve hoveddalføret (Heskestaddalen), navnlig fra kirken mod N og V indtil grænsen af Helleland. Ogsaa i her- redets sydvestlige hjørne, omkring Grøsfjeldvandet, er en liden grænd med adskillige opsiddere; ellers ligger gaardene temmelig spredt. .– Matrikulen omfatter 39 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 333 so (urevid. d1r. 257. 1. 5). De særskilte brug er gjen- nemgaaende smaa, og der findes intet paa over 10 mk. skyld. Middel- prisen pr. Skylddaler vari 1852–80 kr. 1353 (jfr. S. 197). De fleste gaarde har havt lovlig udskiftning, men endel jordfællesskab i ind-