8O FosEN FoG1)1—mr. Havnen ligger mellem Havnanes og Berganes og Tenalds- bugten mellem Naalnes og Sørlotnes. Saavel Skalsbugten som den nordenfor mellem søndre og nordre Kvithylnes liggende lille bugt er meget grunde. Ved Kvit- hyllen har været anlagt en liden baadhavn, som nu er fyldt med mudder. Kyststrækningen fra Kvithyllen til Uddu paa nordsiden af Strømmenelven har sandmæler; vandet udenfor, der benævnes Rognen, er grundt og storstenet til langt fra stranden; ved fjære ligger mange stene bare; af disse er Rasmusstenen og .]omj’msh:jærene de vigtigste. Indseilingen til Strømmen er vanskelig, især ved lavvand; jægter kan dog gaa ind og finde en god havn. Smaabaade kan gaa lige op i Botn, hvor ebbe og flod ikke er fuldt saa store som i fjorden. Strømmen er paa de fleste steder lige op til Botn grund og intetsteds dyb. W I elvemundingen ved Vaagen er baadhavn. Bugten mellem Sørviknes og Sjursviknes kan bruges til baadhavn. Bugten Havnen er den bedste ankerplads paa den vestre kyststrækning iRissen; som landingsplads er den mindre godt beskyttet. Større fartøier kan ogsaa ankre her. I Lensviken er kun baadhavn ved Lennas udløb. Grønningsbugten er en taalelig god baadhavn. Kalurdalsbugten tjener alene som nødhavn for norden— og Vestenvinde. J ord b ruge t. Det dyrkede land er smaaflækker langs Trond- hjemsfjordens bredder og i dalførerne; der er mest ager og eng i den del af herredet, som ligger paa Trondhjemsfjordens nordøstre side, hvor der er fladt mellem fjorden og Botnvatn; omkring dette vand og i Skaudalen, Modalen, Bergsdalen og Storvatnets dalføre er ikke ubetydeligt dyrkbart bakkeland. Paa sydvestsiden af fjorden er der kun en større flad stræk- ning omkring Indregaardsbækkens nedre del, og bakkelandet er mindre end paa den anden side af fjorden; foruden langs kysten er der noget dyrket land i Tenaldelvens, Lennas og Landerød- bækkens dalfører samt mellem Øjangs— og Fr-øst-advatn. Jordsmonnet er dels sandblandet muld, dels fin, muldblandet ler, i almindelighed god jord, og der er ogsaa meget god myrjord. I høiden er det dyrkbare jordsmon som oftest tyndt og fjeldet bart. Den bedste jord ligger omkring Botn. I Modalen er der som regel temmelig tynd, grusblandet muld paa fjeld, iLensviken i for en stor del myrjord paa de høiere liggende gaarde. 0mkring Øjangsvatn er jorden paa de faa gaarde, som ligger her, meget mager. I Skaudalen er der god jord. n Rissen herred er taalelig godt dyrket og kan som regel brød- føde sig, og kun nogle afsidesliggende gaarde er enkelte aar udsat for misvækst.
