moen HEBB.E1). 49 Ekset, oprindelig form [gðusetr, antages at være sammensat af et elvenavn, Igða. Bjugn er vel afiedet af bjúgr, bøiet. Bjugn kirke er en gammel korskirke af tømmer med 360 siddepladse. Den er opført som „Benaadniugskirke“ i Christian IV’s tid, (efter Schøning). Den blev hovedkirke ifølge resl. af 21de juli 1852, da Bjugn blev skilt fra Ørlandet. Nes kirke er en langkirke af tømmer ved gaarden Hellem, opført 1879 med 5OO siddepladse. Den ældre kirke var opført omtrent samtidig med Ørlandets hovedkirke (omtrent 1767). efterat den ligesom denne var ned- brændt ved lyni1d. Nes kirke er ikke nævnt i middelalderen, men i reformatsen. Den var viet til St. Andreas. “ Skjø1—n kirke er en langkirke af sten, opført 1857 med 485 siddepladse efter resolution af 21de juli 1852. 0ldfund. I Bjugn præstegjæld er gjort følgende nogen- lunde bestemmelige fund af oldsager: Stenaldersfund fra Melem (?), Val, Nes, Tønnøl (?). Botngaarden (3), Hegvik og Brannan; ældre jernalders fund fra Val (4), Tøreim (?) og Fevaag (?), hvortil kom- mer runeSkriften paa Oksvoll; yngre jernalders fund fra Val (2), Nes, Tøm1ol (2 eller 3), Møllergaax-den (?) og Fevaag (4); ældre eller yngre jernalders fund fra Melem. Hovedveien fra Bejan til Aafjorden gaar gjennem herredet og er tidligere omtalt (I., pag. 213). Andre rodelagte kjøreveie er bygdevei fra Østraat i Ørlandet herred til Skjørn kirke. Længde ca. 4.o km. Bygdevei fra denne ved sydøstenden af Eidsvatn gaar over Furunes og Smaaaker til gaarden Søster nær bunden af Bjugn- fjorden. Længde ca. 4.o km. Bygdevei fra Botngaard ved hovedveien nordenom Brekvatn til gaarden Haagen er nyanlagt bygdevei. Længde ca. 3.o km. Bygdevei fra nordre Botngaard ved hovedveien til Møller- gaard og videre over Byskogen til Valseidet“ er en forholdsvis ny og i det hele taget flad vei. Længde ca. 13.o km. Bygdevei fra Oksvolden om Stenvik og Nes kirke til Engsnes ved Bjugnfjorden. Længde ca. 10. km. Bygdevei fra Fevaag sydover til Hasselviken i Rissen. Længde ca. 2.å km. søndre Trondhjems amt. II. 4 “
Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/56
Utseende