sELBU HERB.E1).’ 451 Bruddets navn. Par møllestene. Læs. Stnbarbeidet — — — — — — 12 50 — Kniparbeidet — — — 0— — ’— 18 77 — Ka1lararbeidet — — — — — 8 41 Rønsberget — — — — — .— — 14 39 Hopkant — — — — —— — — 16 68 Gamle Røhammer — — — — 21 79 Langberg — — — — — — — 13— 49 i Haavirøhammeren — — — — 16 84 Lg1—.c“c-cc-cc5 H01m-ɔ-—-—C.—21 72 F1orfloar-beidet — — — — — 20 37 Svartaas-—-—-—-—10 29 174 637 Kværnstenbryderne i Selbu har som berørt sine egne beteg- nelser for sin bedrift og for møllestenenes mineralogi. Granater kalder de tyter eller bruntyter; kvittyter er granater, som er omgivne af talkblade og derfor ikke sidder fast i stenen; staal- tyter er mineralet stauro1ith; eitel eller obergetil kalder de større ansamlinger af mineralier saa store som et hoved, hvor da eitelen ofte indvendig bestaar af himmelblaa cyanit med sølvhvid kaliglimmer, derudenom sort glimmer uden granater-, og saa atter maaske granater i altfor stor mængde. Tællet i kværnstenen er den glimmermasse, hvori grana- terne og tyterne sidder-. Stav kalder de steiltstaaende sletter eller afløsningsflader, som gaar tvert paa Kværnbergets strøg. Gulv kaldes kloritgange, som gaar horisontalt som afløs- ningsflader. Smøl kaldes det affald af stenen, som ikke kan benyttes. En egen konsistens af skifer-en med en passende iblanding af granater (tyter) og disse sidstes beskaffenhed, fordeling og størrelse be1inger den gode møl1esten“. De maa sidde fast i mas- sen og ikke være skjøre. Glimmeren danner et tæt sammenviklet hobverk ofte uden bemærkbar parallelstruktur. Af mere værdifulde brud er antallet forholdsvis indskrænket Det værd, de bedre brud har, og den iver, hvormed man til det yderste hænger fast ved dem, viser tilfulde, at god „grøt“ ei er god at finde. ’ Kvittytan var før det mægtigste og, at dømme efter kværnbrydernes særdeles Sympathi for samme, det fortrinligste kværnbrud ifjeldet. Stenen herfra betaltes høiere end andre stene; Det ligger nordligst af dem alle,— op mod Skarvfjeldet. (Bergmester Sinding.) i De herfra komne kværnstene ansaaes at være af en for- trinlig kvalitet, hvilket antages at være begrundeti bergartens
