sEI.BU HEBBE1). 441 vøtn ud i Selbusjøen vestenfor Nervik. Den strømmer i den øvre del stridt indtil sæteren Naalhullet, hvor den danner den ca. 45 m. høie Naal-fos, løber derpaa stille, til den falder iSlindvøtn, og kan paa denne strækning aldrig vades. — Nedenfor S1indvøtn er den fossende til dens forening med Gulsetelven, og den har to fossefald, Testin-fossen og Jørgen-fossen, den første ca. 45 m. høi. Elven løber tilsidst rolig ud i Selbusjøen. Dens vigtigste tilløb er: G—ulsetelven, der kommer fra litle Svarttjern i Kring1eslien, gaar nordover gjennem Sørungen, gjør, idet den bøier mod syd, en stor bue nordenom Neg1aasen, men svinger saa skarpt tilbage nordlig, og falder ved Gulsetgaardene i Naala. Den er stærkt fossende lige til myren syd for Aasum, hvor den strømmer med roligt løb, danner, idet den løber ud af Sagdammen ved Gu1setsagen. en liden fos, gaar derfra videre med veks1ende strømhastigbed til Aunvo1den, hvor den gjennem Aun-fossen styrter ned i dalen og gaar saa, dels strømmende, dels rolig, til Kot1ivolden, danner tæt nedenfor denne Tro-ngj’ossene, og gaar nu. snart fossende, snart strømmende, videre, indtil den falder i Naala. Baade denne og Gulsetelven kan vades . paa flere steder udenfor flomtiden. Re-natten har sine kilder nord for Grøn-fjeld og gaar nordover gjennem store Rensjø; saa mod nordvest og saa igjen mod nord ud i Selbusjøen; den er stærkt strømmende, tildels fossende, vokser i flomtiden og ved stærkt regnskyl hurtig og kan da van- skelig vades; den falder igjen hurtig og kan i regelen vades. I elven et par fosse, Sagfossen ovenfor Hammervo1den og Høgaas- -fossen nedenfor Høgaasen. Tømmerflødningen i elven er ubetydelig. En bielv af Gulas vasdrag, Holta, har sine kilder i Selbu i Kjølifjeld, rinder først vestover, og gaar derpaa, idet den bøier sydvestover mellem Kjølifjeld og Holtsjøskarven. ind i Aalen herred. I herredets sydøstlige del har en bielv til Glommenvasdraget sine kilder: a VigIa kommer fra Vigelfjeldene sydover gjennem den paa Røros grændse liggende Vigelsjø ind i Selbu. For færdselen har vasdragene ingen betydning undtagen Nea, der tidligere er omta1t. Som flødningsvasdrag anvendes enkelte elve derimod noget, skjønt deres fosse og stride løb gjør flødningen besvær1ig. — . v In d s j ø e r. Herredet har mange store og smaa vande; ialt er der 1426 indsjøer, som helt eller delvis tilhører herredet Den største indsjø er Selbusjøen i herredets nordvestre del paa Klæbu grændse. Den største del af Selbusjøen tilhører Selbu. Sjøen strækker sig i vest og øst og ligger ien høide af ca. 160 m. over havet; dens vestre del er begrændset af steile skogbevoksede fjeldstrækninger; henimod sjøens østre ende er der bakket og fladere land, paa hvilket herredets tætteste bebygning ligger i et veldyrket strøg. Sjøen angives at være 135 meter dyb (72 favne);
