Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/436

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sEI.BU HEBnEn. 429 yderligere i tre dele ved Lødø(jas dalføre og Esnas (I)jupholmas) da(fører. * Landet vest for Lødøljas dalføre er høit fjeld, hvis nordøstre del strækker sig ind over Mera.ker grændse. R—amaaens og Ramsjøelvens dalfører, der gaar mod hinanden og mødes i Meraker, afdeler den nordlige del af den heromhandlede strækning Nordenfor Ramaaen og Ramsjøelven ligger vestligst ‘S’auj)“eldet, del- vis inden Selbu herred, mellem Rotlas og Ramaaens dalfører, øst- ligt Selbyglierne mellem Ramsjøelvens og Lødøljas dalfører. Med Ramaaens og Ramsjøelvens dalfører i nord naar den paa Meraker grændse liggende top Fongen (tr. p.) 1459 m. Fjeldene her er en ryg omkring en botn; paa denne ryg ligger disse toppe: Litlej’ongen, 1011 m.. Fongen, 1459 m., Troms- hatten, l299 m., Fongeskaj’tet, 1159 m., og Raten, 1173 m. Det første og sidste af disse fjeld ligger paa botnens nord- og sydside, de øvrige paa østsiden. Fongen løber paa vestsiden udi en smal, temmelig steilt affaldende ryg, paa hvilken Litlefongen naar 1011 m.; mod nordvest styrter Fongen ligeledes steilt af langs Meraker gr ændse; nær denne naar Treknatterne 994 m.; mod sydøst gaar fra Fongen en sma1, lang ryg ned mellem Ramsjøelvens og Løvaaens dalføre, og paa denne ligger de tre toppe: Løvaastøten, 987 m., Kvammen, 876 m., og LøvvoIa, 785 m. To-onshatten, 1299 m., sender ogsaa ud en ryg, men mindre; denne gaar ned mellem Løvaaens og Litleaaens skar, og paa denne skraaning naar Fongtrøa 962 m.; Fongen, Tronshatten, Fongeskc;flet og Ruten er skilt ved forsænkninger, og de tre førstnævnte er neppe bestigelige fra den østre side. R—uten er mere afrundet. Paa sydsiden af Ruten naar Enarvola 75O m. Fjeldene i denne egn udmærker sig i det hele ved høiere og steilere fald end de omgivende; de bestaar ogsaa af gabbrofjeld og dioritiske bergarter, medens de omgivende lavere fjeld med noget mildere former bestaar af lagdelte bergarter. Melshogna, ogsaa et gabbrofjeld, naar 1033 m.; dets høieste top er trigonometrisk bestemt. Paa nordskraaningen ligger MeIs- hognastupet; paa sydsiden følger et mindre skar og saa det 811 m. høie Græslivola; paa vestsiden er Melshogna ved Drøia- skaret skilt fra den lavere fjeldstrækning, paa hvilket Maaltopj)eld, 836 m., og Gammelsæterj)“eld, 82O m., ligger. . Skiferfjeldet i vest for Melshognafje1det er lavere, men ud- stykket og smaatoppet; her ligger Grosvoldrya, 618 m., Øraas)îjeld, 597 m., Vaattaajj“eld, 575 m., og Kammen, 451 m. Dal.føx-er i den her omhandlede del er: Ramaaens dalføre, sideda1 til Rotlas dalføre, gaar fra dette “ østlig over grændsen mod Meraker; her fører det over i Rams7“ø- elvens (laIj’øre, som fra Lødøljadalen gaar nordvestover om Ramsjøen ind i Meraker. Begge er temmelig myrlændte fjeldda1e; i Ram- aaens dalføre ligger nederst et par sætre, den anden er ubebygget.