sEI‘BU H—EB1u-.:1). 427 gjennem hvilket Naa gaar i mange krumninger, dannende endel flade øer. Eftersom Noas dalføre stiger opover, bliver det vildere og mindre bebygget. Dalen har mægtige sidedale, af hvilke Tydalen er den vigtigste. I herredets sydøstre del rager høie fjelde nær rigsgrændsen op i den evige sne. Herredet hører til amtets vakrere egne. Strækningen nord for Selbusjøen og.Neas dalføre deles yderligere ved sidedale. Nord for Selbusjøen og Garbergelvens dalføre er der mest skogbevokset fjeld, med fald mod Selbusjøen og Garberg- elvens dalføre; ved mange fra disse opgaaende dalfører og gjel er landet her yderligere delt. Langs Selbusjøens vestre del falder fjeldet steilt af, og kun her og der er der plads for en smule bebygning; længere østover, hvor der fra Selbusjøen gaar op flere mindre dalfører, er der noget bakkeland, der fortsætter lige til sjøens østre ende, samt en kortere strækning langs den nedre del af Garbergelvens dalføre. Fra Selbusjøen gaar der op mange smaa da1fører: Tømras dalføre gaar fra sjøens nordøstre ende nordover op * mod nedre Stjørdalens grændse; den har ret øst for Dyrdalsvold en sidedal, som heder Aanvøtns da(føre, der gaar østover op til nævnte vande. Begge er trange sæterdale. Sidedal til Garbergelvens dalføre er: Holmaae‘ns dalj’øre, der ved Litlevold gaar nordøstlig og nord- over om Sirvoldtjernene ind i Meraker. Dette er ogsaa en sæterdal. Den øvre del af Hommelvikelvens dalføre og dets Sidedal i Vennaelvens dalføre falder indenfor Selbu herred. Hommelvikelvens dalføre gaar sydover til Halfartjernet, saa østover. derpaa nordøstover. Vennaelvens dalføre gaar først østover og saa sydvestover; det er kun ved et smalt pas skilt fra det forrige. Begge er sæterdale. Toppe i den vestre del af den heromhandlede strækning er vestenfra østover: Langaas paa K1æbu grændse, 521 m., Hevilen paa grændsen mod Malvik, 424 m., Heglijjjeld, 42O m., OksjJjeld 477 m., VottajJjeld, (t. p.) 689 m., Stra-n(lbygdj)“eld, 679 m., Gyversadlen, 665 m., Hamrene 593 m., Klimpan, 585 m., Vennaj’jeld, 694 m., Langlibjørgen. Alset- bjm“gen, Langseteggen, 530 m., BjørndalsjJjeld, 536 m., Langaas 598. I den østre del kulminerer landet i Skarven, trigonometrisk maalt 1180 m., paa grændsen mod Hegre og Meraker herreder; fra Skarven strækker fjeldet sig sydover i to ved Gjestaaens skar ad- skilte rygge, den østre ryg med smaatoppe, som Brennerya, 913 m., den vestre ryg er skarpere. Af toppe kan nævnes:
