xnÆBU oG Tn.I.EB HEBBE1)EB. 419 ende, ca. 8.Ö km., ligger i Klæbu; den har i dette herred steile fjeld- sider. Kun paa sjøens nordre side, langs dens bred, er spredt bebygget. Selbusjøen angives at være dyb, 9O til 220 m., og vandet fryser ofte ikke til om vinteren. Bredden aftager betydelig i den vestre ende, hvor den gjennem Trangsund staar i forbindelse med Bjørsjøen, der atter har afløb gjennem Nidelven. Under flommen stiger sjøen 7.ä m. over middelvandstand; i Klæbu, hvor siderne er steile, anretter den ikke skade. Selbusjøen be- fares af et dampskib. Alt sagtømmer bringes nedad sjøen —i større og mindre flaader-. 1 De øvrige vande er smaa. Ferskvand: A1—ea1 Hø1(1e O. h“ 1(1x1.ɔ H. DelafNide1v— — — — — — — — ].v „ „ Selbusjø — — — — — — — 7.2 160 67 smaavande — — — — — — — — 2.2 Sam1et areal af ferskvand 11.1 km.2 Hovedsognet ligger forholdsvis høit og har adskillig fjeldland og myr, og kornet lider ofte ved frost. Tiller herred ligger lavere, har et mildere klima og noget tidligere foraar. Jordsmonnet er maaske skarpere i Tiller end i Klæbu og mere udsat for at lide i tørre aar. Muldholdig ler paa ler og sandblandet muld paa aur er det almindelige jordsmon, hvortil kommer myrjord. Havre, byg og poteter dyrkes mest. Kaalrabi er den eneste rodfrugt, der dyrkes foruden poteter. Arealet er saaledes udnyttet iKlæbu og Ti1ler herreder: Age1—CCCCCCCCCC 2.9km“2 Eng.CC—.CCCCC10—5„ Agerogeng-—-—-—-—-—— 13.4km.2 SkOg C C C C C C C C C C C C C C 130.0 ” Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is — 66.e „ 21O.o km.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891 -1895: Byg — — — — — 2.4o hl. Havre — — — — 3.oo;, Poteter — — — — 16.oo ., Hø — — — — — 250.oo kg. Heri-edsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men
