Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/408

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sCrBn“m1nv H1tBB.1m. 401 Kristianssten havde en skyld af 7.sÖ mark og bruges-af Trond- hjems kommandant. men er uden udsæd og kreaturhold. Nu er dette brug kommet under Trondhjem ved byudvidelsen i 1893. ElsæIer (Elgisetr), Helgesæter eller Elgsæter, var 112 brug med skyld 96.4e mark; det største brug 16.ɔ-1 mark. Nu er de aller fleste af disse brug kommet ind under Trond- hjems by ved udvidelsen i 1893. Elgisetr, som er gaardene rette navn, er bekjendt fra den ældre historie. Her laa det før omtalte Helgesæter kloster (I., pag. 319). Gaarden var i 1559 avlsgaard for lensherren Evert Bild paa Stenviksholm. Klosterbygningerne, der var forfaldne, blev ned- revne 1564 (ikke 1664, som angivet side 320 i 1ste bind). I dette aarhundrede er Elsæter blevet stærkt udstykket saa- ledes at der før udvidelsen af Trondhjems by var opført 112 brug paa dette gaardsnummer i Strindens matrikul. Gløshaugen, som var to brug med skyld 7.6a og 3.a2 mark, ligger efter 1893 inden Trondhjems bys grændser; der er nu døv- stummeinstitut (se I., pag. 326). Nor-do, (Njarðholl) er 5 gaardsnummere og 7 brug; de største brug er nordre Nardo, 19.91 mark, østre Nardo, 2O.so mark, og søndre Nardo, 13.Öc mark. Gaardens har været geistl.igt gods og avlsgaarde for kapellanerne ved Vor Frue kirke og Domkirken. Sluppen er et stort brug med skyld 61.os mark. Leir-en (Leira). almindelig skrevet Leren, er 1 brug med skyld 114.s9 mark, før 240 maal med fossene solgtes til Trondhjems kommune. Der er 1870 maal dyrket jord, 17O maal naturligt england. Laksefiskeri for ca. 2400 kr. aarlig. Der er 23 husmandspladse. De til gaarden hørende vandfald er (som berørt, I. pag. 73 og 74) i 1895 solgt til Trondhjems kommune, for hvilken de kan faa betydning ved kraftoverføring til byen (I., pag. 365). Denne gaard, der oprindelig har bestaaet af flere gaarde, til- hørte i forrige aarhundrede familien Schøller. Der blev efter Schøning omkring 1773 aarlig skaaret om- kring 5000 tylvter bord. Senere kom gaarden i general Georg Friedrich von Kroghs besiddelse. Hans Søn af første ægteskab, Stie Tønsberg Schøller v. Krogh, arvede nemlig ved bedstemoderen geheimeraadinde Schøllers død i 1786 hendes store formue og faste eiendomme, deriblandt det store Schøller’ske jordegods. som generalen i 1788 kjøbte af sin søn: Leren i Strinden med gaarde og skoge i de omkringliggende bygder; paa Leren lod han opføre nye bygningen som blev fær- dige i 1794. General von Krogh var den første, som dyrkede poteter i søndre Trondhjem amt H. 26