STBm1)EH HEBB.E1). 399 Dets gods udgjorde efter en jordebog af 16ö8 med bygsel 306 spd. 1 øre, 7 mkl. korn og 164% vog fisk og uden bygsel 32 spd. 1IZ8 øre og 15% vog fisk. I aaret 1660 solgte den danske konge Fredrik III kron- godset Bakke klosters gods til sine kreditorer brødrene Marselius for 29 O32 rdI. Bakke gaards bygninger blev brændt af svenskerne 1658, og i 1718 blev de brændt efter generalkommandoens ordre for ikke at tjene svenskerne til .skjul. Kaptein Carl Henning Krog, der kom i besiddelse af gaarden i 1766, forbedrede den meget. Af Bakaunet med skyld 9.vs er 4.2s mark indlemmet i Trond- hjem 1893. . Rotvold (R(ítvo’llr) er 7 brug med skyld 12O.44 mark; det største brug 66.11 mark. Der er 1592 maal dyrket jord. Rotvold øvre. Tungen med øvre Leangen, skylder tilsammen 111.81 mark og har 5 husmandspladse. Paa disse to store brug tilsammen holdtes 1ste januar 1891 29 heste, 197 storfæ, 72 faar, 15 svin, 1Ol høns, 9 ænder 7 gjæs, 3 kalkuner, og vari 1890 udsaaet O.s h1. hvede, ð7.Ö bl. byg, 79 bl. havre, 4 hl. erter, 89 bl. poteter. De brug under Rotvold, som tilhører staten (Rotvo1d asyl), har 53.?8 mark skyld. W Af de to Rotvoldgaarde har den ene tilhørt Bakke kloster, den anden domkirken. Gaardens har været eiet af assessor Jens Hansen Col1in, der under 5te oktober 1689 har faaet 3 spd. l øre tilskjødet af admi- ralitetsraad Johan von Marselius og 1ste december 169O 4 spd. fra mag. Simon Hoff og Sven Busch. “ Ool1in døde i 1708 som assessor i det nordenfjeldske berg- amt, og hans enke Karen 0lsdatter Tønder blev senere gift med etatsraad Abraham Drejer. Bygningerne brændte svenskerne i 1718. Jens Collins søn, lagmand Hans Jensen Gollin, ogsaa tituleret præsident, overtog forskjellige dele af gaarden. . I 1741 tilskjødede han igjen sin søn Jens Hans Gollin Le- angen og af Rotvold 4 spd. og 1 spd. . . . A Hans (3ollin døde 1742. Jens Collin eiede foruden Rotvold ogsaa Tautra“; han døde 17ð7, og øvre og nedre Rotvold og Anne kjøbtes af lagmand Hans Ulrich Møl1mann, død 1778. Da Møllmanns enke døde, arvede grev Carl Waldemar Schmettow med sin hustru hele Rotvold. Han forbedrede og op- dyrkede gaarden, saa den blev det bedste jordbrug i fogder-iet. Ved hans død 1821 deltes atter gaarden mellem hans sviger- sønner, stiftamtmand grev Trampe og hofraad Collin; den første fik nedre Rotvold og Leangen, den sidste øvre Rotvold, dengang
Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/406
Utseende