sTRm1)1—m HBBnE1). 395 Lade (La3ir Ipl.]) er 6 brug med skyld 84.36 mark; det største brug ð5.6v mark. Der er ]014 maal dyrket jord. 4 af brugene har adgang til fiskeri. Lade er vel den gaard, som hyppigst omtales i vor ældste historie. Allerede iHarald Haarfagres saga heder det om Harald, at han der havde sin største hovedgaard, som kaldes Lade (þar setti hann sin mesta höfuðbæ. er Hlaðir heita). De mægtige jarler havde sit navn ladejarlerne af den gaard, og allerede Harald Haarfagres jarl i Trøndelagen, Hákon Grjótgardssøn, kaldes Lade- jar1 i sagaen, og ligeledes om hans søn Sigurd heder det, at han boede paa Lade (at Hlöðum). Hos ham var Haakon den gode i julegi1de paa Lade, da jarlens hustru Bergliot første julenat fødte en gut, som kongen den følgende dag overøste med vand og gav sit navn. Det var den senere mægtige Haakon jarl. Det heder om Sigurd jarl, at han ligesom sin far var en ivrig mand til at blote (hann mesti blótmaÖr), og at han gjorde en ting, som blev meget omtalt, nemlig at han helt paa egen be- kostning holdt et blotgilde paa Lade (at hann gerði mikla blótveiZlu á. HlöÖum ok helt einn upp ö11um kostnaÖi). Lade var saaledes et gammelt ofiersted, og det heder i Haakon den godes saga, at det var gammel skik, naar der skulde blotes, at bønder kom did, hvor hovet eller templet var, og førte med sig alt, hvad de behø- vede. Alle mand skulde have øl til sit gi1de; der blev slagtet alslags kvæg, ogsaa heste; alt det blod, som kom, kaldtes hlaut, og det, som blodet stod i, kaldtes „hlautbollar“, og ved hjælp af „hlauteinar“. som var gjort som limer, skulde alle stallerne bestry- ges ligesom selve hovet indvendig og udvendig; og ligesaa skulde blod stænkes paa folkene. Kjødet kogtes til gildets maaltider. Ilden skulde være midt paa gulvet i hovet, og over ilden hang kjedlerne, og bægrene raktes over ilden. Han, som forestod blotingen og var høvding, skulde velsigne bægeret og al maden. Først drak de odinsbægeret til seier og magt for sin konge, senere Njørds og Freys bæger paa godt aar og fred. Dernæst pleiede mange at tømme Brages bæger. De drak derpaa for de afdøde gjæve frænder, og det kaldtes mindebægeret. ’ Saaledes beskrives blotingen hos Snorre i Haakon den godes saga, der hvor Sigurd jarls bloting paa Lade omtales. Under en høstbloting paa Lade var det, at bønder forlangte af Haakon den gode, at han skulde spise hestekjød, da han efter Sigurd jarls raad gabede over grydehadden (ca. aar 950). Efter Sigurd Lade- jar1 boede hans søn, den mægtige Haakon jarl, seierherren fra Hjørungavaag, paa Lade. Paa Lade var Olaf Tryggvessøn i aaret 995, da Karkr bragte ham Haakon jarls hoved. Hovet paa Lade blev ødelagt af Olaf Tryggvessøn; det heder, at han seilede til Lade, og lod bryde ned hele hovet og tog alt gods og alle prydelser fra hovet og fra guderne. En stor guld-
