378 sT1uNnEN oG sEI.BU FoonEBI. C Her er andre gamle gaardsnavne: B y n e s e t Nes S k o g s t a d Skagas(aóir (pl.) F a1la n Fallar (pl.) L a n g1 o Langló H a n g r a a s Hangr(iss H o v e Hoj“ Hangran 0ppigaard Hangrar (pl.) L a u s e t Lojðasetr L a n g ø rj a n, øvre Langy1:ja Kl e f s t a d Kleppsstaðir (pl.) B y Býr F 1 a k Flaðkar “ E l s e t Elgi.setr Ry e 0ppigaard Rýg“in B o S b e r g, vestre Bolsberg O p l a n d, nordre Upplönd (pl.) Ristau .Ri.s-tar (pl.) Præstegaarden .‘Ilaberg Vevik Viðvik Vorset Vðrðusetr Haabjør Hábjörg . Klej”stad, Kleppsstaðir, nævnes i Sverres saga, idet det heder, at Sverre seilede over FlaÖkafjord og forfulgte to skibe ved K1eppsstaöir. Flak, Fla(lkar, nævnes i Sverres saga og i Haakon Haakons- søns saga. Hangran, Hangrar, nævnes i Olaf den helliges historie, idet det heder, at han lik tre skibe med 20 bænke fra Hangrar paa Byneset (af Öngrum i Nesi), hvilken gaard havde tilhørt Haakon Jarl, men nu raadede der en, som hed Bárdr hviti. Langlo omtales i Sverres saga; det heder, at hans folk, da de var paa jagt efter Magnus Erlingssøns folk, kom til Langló, hvor der er en dal bevokset med silje. De større gaardeiByneset herred er: Skogstad(9.eä mark), Skog- stad(9.a-:), Braa, store (6.9a), Braa, nedre (13.eo), Braa. øvre, østre (6.91)1 Braa, øvre, østre (6.91), Braa, øvre. vestre (6.42), Mule (6.c3), Mule Jensgaard (7.åa), Mu1e, østre (7.1s), Mule Tørrisgaard (11.m), Haug (7.02), Høiem Roesgaard (8.39), Høiem Præstegaard (7.se), Høiem Halsteingaard (7.s6), Høiem Halsteingaard (7.s6). Ristan (12.18)ǫ Steine 0lastuen (7.Y9). Steine Neristuen (10.44)1 Steine Sveinsstuen (6.s1). Steine Sjurstuen (7.21). Steine Sjurstuen (6.vo), Byneset præstegaard, Aalborg 16.—:9), Raustan (6.00), Eggen (6.äa), Eggen (6.so). Hangraas (7.11), Hangraas, østre (6.—12). Vevik. østre (12.46)ɔ Vevik, vestre (8.s(x), Hove, øvre (10.9s). Hove, nedre (10.9a). Han- gran 0ppigaard (l1.2s). Hangran Nerigaard (6.o9). Hangran Neri- gaard (6.Ö6), Haugan, søndre (6.3ä), Haug-lien (6.1;), Sauden (7.aa)1
