BøBsE1“1 HEB1u1). 355 Fjeldet mellem Grytdalselvens dalføre og Langeng- d alen har mange smaatoppe med mellemliggende tjern, fjeldvande og myrer. En hel del mindre dalfører, skar og gjel gaar i forskjellige retninger: saaledes Mærratjernbækkens skar, der er den øverste del af Lennaelvens dalføre, som fra Stadsbygdens herred gaar sydover mellem KaIugeljjeld, 587 m., og Haauarsdalsj)“eld, og taber sig i myrlænde omkring Mærratjernene. Dalen er ube- bygget. Denne fjeldstrækning, der i nord fortsætter indover Stads- bygdens grændser, falder i vest steilt af mod Grytdalselvens dal- føre, men gaar i syd langs Fjeldkjøsvatn og Langengdalens øvre del over i bebygget land. Her er mange toppe: Ausvasl1Z[jeId, 451 m. høit,Kringlathaugen, 467 m., og LangIeiet, ca. 425 m., samtlige paa Stadsbygdens grændse. Katuge(fjeld, ca. 587 m., og Katakseljjeld, ö85 m., vestenfor Mærratjernbækkens dal- føre, samt MosZjeld, 590 m., østenfor dette. Det høieste er en liden ubenævnt top, ca. 605 m., søndenfor og mellem Mærratjernene. Paa grændsen mod Orkedalens herred ligger Ramberg, ca. 455 m., med steil afstyrtning nordover mod Fjeldkjøsvatn. Langen dalen gaar op sydover paa et stykke vestenom ‘Stubeng- aasen 364 m., langs grændsen mod Stadsbygdens herred; østenom Langengdalsfjeld gaar den ind i Børsen. Mellem MostZjeld og Bukaasen, 401 m., vender dalen mod sydvest og har nu faaet navn af Husdalen, der gaar om Fjeldkjøsvatn ind i Orkedalens herred. Langengdalen eri sin nedre del, fornemmelig paa østsiden, temmelig aaben, og dalbunden er her myrlændt-, tildels skogbevokset og flad. I dalens nedre del er nogle faa sætre og ligesaa i den øvre — del paa østsiden; paa vestsiden i den øvre del er spredt gaardbe- bygning lige op til og langs med Fjeldkjøsvatn. Landet østenfor Langengdalen —mellem denne og Orkedals- fjorden falder temmelig steilt mod Orkedalsfjorden, saa at der kun er en ganske smal bergfod til opdyrkning langs fjorden. Der er mange lidet fremtrædende toppe, og fra fjorden gaar op mange smaa dale og gjel. Toppe her er: Vingelskaalheia, (tr. p.) 398 m. o. h., Raborn, ca. 525 m. høi, den høieste af samtlige toppe; Sjursaasen, 491 m., og Meilands- baklien, 480 m. Raborn er ovenpaa forholdsvis flad og helder svagt mod øst; paa vestsiden er den aldeles steil og har en væg af 190 til 220 m.s høide over dalbunden med betydelig stenur ved foden. Nordlig ligger her: Vasl1Z[jeld og Vingelskaalheia, 898 m., og i syd Aundalskammen. Landet sydøst for Orkedalsfjorden, mellem denne og Gulosen, deles yderligere ved Viggas og Børsene1vens dalfører.
