‘ FLAA H1:BBED. 329 nordøstlig retning op mod Selbusjøens vestre ende og skiller Vas- fjeldet i vest fra den øvrige del af fjeldet i øst. Vasj)“eldet, 718 m., er et gabbrofjeld paa grændsen af Flaa, Klæbu og Melhus, og skraaner fra høiden sydover ind i Flaa herred. Bratlikammen, F—rimoaasen og Nyhusaasen, ligger alle paa skraaningens lavere rand. Mellem Gulas og Kaldveldaaens dalfører ligger det før- nævnte stærkt kuperede bakkeland. Den østre del af herredets fjelde er mere delt med aaser, myrer og tjern, der skilles ved en mangfoldighed af skar, gjel og mindre dalfører. Af de mange toppe skal nævnes disse — fra vest mod øst —: Skij’erstenskam, 422 m., paa Klæbu grændse, Moakam, 288 m., Langelandskam, Hørvaas, 495 m., Bortenhøgda, (t. p.) 529 m., Brunge- jÍjeld, 620 m., Baljjeld, Sanddalshøgda, Vaarlihøgda, 605 —m., paa Horgs grændse, Vandaa)jeld, 624 m., paa Klæbu grændse, Grøn- kammen, DitleJ)“eld, Kraaklizî’jeld, (t.p.), 794 m. paa Klæbu grændse og RensJ§“eld, (t. p.) 983 m., paa grænsen af Klæbu, Selbu, Singsaas og Horg. Tallene viser, at fjeldene stiger østover og naar største høide i Rensfjeldet. Fjeldformerne er i det hele afrundede, dog i regelen steilere paa vestsiden end paa østsiden; fornemmelig gjælder dette de nærmest hoveddalføret liggende skraaninger, der mange steder er meget steile. Hørvaasens og Langelandskammens nordlige og vestlige af- held har næsten forrevne former, og deres toppe er tildels vanske- lige at bestige uden fra syd— og østsiden. ’ Hoveddalførerne er Guldalen og dens forgrening Kaldveldaa- da1en. Guldalen tilhører herredet kun paa en kort strækning, idet Gula i sydlig retning danner herredets vestre grændse mod Melhus — og Horg fra Flaagaardene til noget ovenfor Flaa kirke, hvor dalen gaar ind i Horg. Dalen er paa vestsiden temmelig aaben, flad og bred, og der er et stærkt kuperet, godt bebygget og veldyrket bakkeland. Kald-veldaadalens dalføre gaar fra Guldalen straks nedenfor Ler jernbanestation østover i en bue søndenom Vottaaasen, men bøier mellem Langelandskammen og Hørvaasen sydover op til Kaldveldvandene. Nederst gjennemskjærer dalen et dyrket og tæt bebygget bakkeland, men i den øvre del er den temmelig trang, og blir en ikke synderlig steilt begrænset fjelddal med et par sætre. Dalen-S forlængelse i nordøstlig retning fører, som allerede tidligere berørt, over til Selusjøen. “ — De mange øvrige mindre dalfører er uden synderlig betydning Sneen gaar ikke altid ganske bort overalt i Rensfjeldet. I Flaa herred er skifer med sandsten de raadende bergarter,
