3OO GUI.1)A1;ENs FoG1)1—:RI. Soknedalen annekskirke ligger under nordlig bredde 620 57‘ 25“ og længde vest for Kristiania meridian 00 31‘ 4O“. Herredets største udstrækning i nord og syd er ca. 85.s km., i vest og øst ca. 22.6 km. Soknedalen herred omgives af: Km“kne, Rennebu, Meldal, ]—Iorg, Støren og Ba(lalen herreder. Af herredets samlede areal. 434.v km.2, er alt fastland. Soknedalen herred er en fjeldbygd og udgjør en del af landet mellem Guldalen og 0rkedalen. Ved Soknas dalføre og dettes sidedale, Haukas, Iglas og Stavillas dalfører-, er herredet delt. “ Landet nordvest for Soknedalen og Iglas dalføre har flere mindre dalfører. Nord for Hulsjøvasdragets og Gauas dalfører er en række ved gjel, myr og vande adskilte toppe, som Godtjer1(fjeldet paa grændsen mod Meldalen og Horg, Hø1))“eldet, 734 m., og Sørlij)’eldet, 754 m., det sidste med steilt fald nord— og østover; mellem Hul- sjøva.sdragets og Gauas dalfører i nord og Lysaaens og Gynnellas dalfører paa sydsiden naar Gynnelfjeldet 985 m. I sydøst langs Soknedalen er der en temmelig bred, dyrket og bebygget skraaning Þ Andre toppe mellem de fire ovennævnte dalfører er: S—vartaasen, 886 m., i vest og Borj’jeldet, 751 m., i nordøst. Langs Gynnella er der temmelig myrlændt. I øst er denne strækning ved en myrlændt forsænkning skilt fra fjeldet mellem Gauas dalføre og Sokneda1en, af hvilket imidlertid kun en liden Snip falder i dette herred med toppene Hestliknippen.“ 699 m., og LitleJÎjeld, 677 m., paa Størens grændse Vestenfor Lysaaens og den øvre del af Gynnellas dalfører kommer ind over llIeldals og Rennebus grændse en del af Igle- fjeldets østre del med steile former. Toppe her er: Pellej)“eld, Raahætta, 883 m., paa grændsen mod Meldal og Rennebu, Hikej)“eld, 1063 m., paa grændsen mod Rennebu, Kaldalskm“ppen, 969 m., Bremå[jel(l, 65O m., paa Rennebus grændse og i den østre del BlaaeJ;fjel(Iet, 867 m., i nord og Slet- fjeldet, 679 m., i syd. — Søndenfor Gynnellas dalføre følger myrlænde. Dyrket, men temmelig kuperet er den bakkekam, som følger Iglas og Soknas dalfører.— Af dalfører skal omtales: Gauas dalføre kommer op fra Støren, sydover mellem Sørli- fjeldet og Hestliknippen, gaar mod sydøst mellem Sørlifjeldet og Borfjeldet og saa atter i syd opunder Gynnelfjeldet. Det er en sæterdal med temmelig steile sider. Hulsjøvasdragets dalføre — sidedal til Trovjas-gaar om det paa Meldals grændse liggende Hulsjøvatn østover, bøier søndenom
