Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/277

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

“ 270 GUm).u.ENs FoG1)EBI. Fra Holtaalen flødes tømmer i Gula, i fe1naaret 1891—95 respektive 800, 900, 800, 800, 3OO tylvter fra Holtaalen og Aalen. I dette herred drives for tiden ingen gruber. Der er flere nedlagte gruber. Hultra g-rube, ca. 13 km. øst for Holtaalen jernbanestation, fører kornet svovlkis med en ringe kobbergehalt. Den blev drevet i 186O af Holtaalens hytte.s-elskab, som ogsaa opførte en smeltehytte til forsmeltning af ertsen, men driften lønnede sig ikke. O Gruben blev gjenoptaget i 1882, dog ogsaa denne gang uden at vise gunstige driftsresultater. Ved Skjelaa har Røros værk anstillet en del forsøgsarbeider ved en anvisning, som førte kobberkis med magnetkis, hvilken sidste holdt 1 0,*0 nikkel. Ved Tamlagen i Ho1tdalen anlagdes der i det syttende aar- hundrede en ny smeltehytte, da gruben ved Arvesjøen, 16 km. nord for Røros, blev opdaget Kalksten forekommer i retning fra Aune over den lavere del af Bokhammerfjeldet til Floren i Selbu. Ved udgangen af 1895 drev 2 personer landhandel efter bevilling. De vigtigste handelssteder er H. Rønm’ng.s— landhandel og Holtaalen nedre handel-sjorening. Holtaalens nedre handelsforening paa Grønsetenget begyndt-e i 1869; den havde ved udgangen af 1895 3O medlemmer, og om- sætningen var 19 430 kr. Holtaalen.s— øvre handel.§;forem“ng er ophørt med sin virksomhed. Ved udgangen af 1895 var der ingen rettighed til udskjænk- ning af øl. 8 smørforeninger sammenæltede 9863—kg. smør i 1895. Postaabnerier i herredet er Holtaale-n, Langletet og Rei1støeu. . Gaardene ligger saa godt som udelukkende i G—uldalen, „ dels idalbunden og dels i lierne paa nordsiden af dalen. Omkring Holta og i kirkebygden er flere velbyggede gaarde; sætrene er spredt over hele herredet. Gaardene naar op til en høide af ca. 52O m. over havet, sætrene til over 850 m. Al bebygning er af træ med næver eller torv til tagtækning. Holtaalen herred har 65 gaardsnummere. Herredets skyld er 278.29 mark. Der var 1ste januar 1896 147 særskilt skyldSatte brug. og efter opgaver ved folketællingen 1ste januar 1891 96 beboede brug, 11 ubeboede var skog og vand af skyld 4 mark. Gjennemsnitsværdien af sky1dmarken er 1438 kr. Holtaalen præstegaard, Stene. havde før reduktionsloven af 1882 en ny revideret skyld af 9.8—.— mark. Hvor stor skyld