230 GUm).u.ENS FoG1)1—:BI. Herredsstyrelsen har angivet værdien af et maal jord til 60 kroner og omkostningrne ved dyrkningen af 1 maal til 30—50 kroner. u Skjønt jordsmonnet kræver god behandling og stærk gjøds- ling, antages det dog, at der især i den nordre og vestre del hist og her findes større og mindre strækninger, som med nogen for- del kan dyrkes som eng1and; det er myr og sandblandet muldjord. Fædrif te n er hovednæringsvei, men forbunden med be- svær, og slaatterne ligger spredt. Herredet har store og yppige beiter og maa karakteriseres som et sæterdistrikt. Som hjælpemiddel maa om vinteren benyttes renmose, løv og ris samt myrgræs, det saakaldte stargræs. Engene gjødsles aar1ig; forsømmes dette, blir de fulde af mose. Jo mere hø. der kan slaaes paa myrene og i fjeldene. og jo mere f jeldmose, der kan indsamles, desto rigeligere bliver gjødselen paa hjemmehavnene. Der drives en betydelig handel med slagt. saavel af storfæj som af faar og svin. I Røros herred er der, som før berørt, forholdsvis faa dyr med kjendelig indblanding af fremmed blod — ayrshire. Det er mest ren norsk race med god kropsform og udprægede melketegn. Farven hvid med sorte sider og endel sorte flækker paa hals og hode; dyrene er mest kollede. Denne værdifulde kvægstamme søges holdt ren uden ind- blanding af fremmed blod. Der fodres ganske godt. Foruden det kraftige hø. som avles paa den overgjødslede eng, indsamles der renmose til kreaturerne, og derhos bruges adskil- ligt kraftfoder. Klimatet vil kvæg andetsteds fra ikke saa snart vænne sig til. Ved et skjønsomt udvalg af stamdyr inden denne race og et godt opdræt vilde man kunne forsyne andre fjeldbygder med av1sdyr. Den stærke vedholdende kulde gjør, at det er noksaa vanske- ligt at holde passende temperatur i fjøsene. Derfor er fjøsene velste1te, og det er almindeligt, at tømmer- væggen indvendig i fjøset er cementeret. Nu og da bruges der lidt kraftfoder ogsaa i sætertiden. Det er fornemmelig mel-og i den senere tid lidt sildemel og andet kraftfoder, som anvendes. G—jødselbehandlingen er god, idet der paa de fleste gaarde findes gjødselkjældere, og man anvender rigelig tør myr til at samle den flydende gjødning. Røros bergstad omgives af dyrkede marker, som er delte i en mængde smaastykker, hver med en hølade paa. Dette er de saakaldte „græshager“, hvoraf en stor del eies af værksarbeidere; paa en saadan græshage avles saameget, at der sammen med, hvad der hentes paa udslaatter, kan fødes 2 til 3 kjør. Det er saa godt
