218 GUm)AI.ENS Foo1)EBI. Fjeldene er mest afrundede, i regelen uden særlig udprægede former og steile styrtninger; stene og grus dækker store stræk- ninger, og fast fjeld træder forholdsvis sjelden frem i dagen. Ved Glommens dalføre deles herredet i de to store dele, dalen nord og vest for Glommendalen og delen syd og øst for Glommendalen. Glommen gjør, 2 til 3 km. efter at have forladt Aursunden, en plud- selig bøining ved Kroken fra vestligt til sydligt løb. Den del af her- redet, som ligger nord og vest for Glommen, deles atter ved Røas og Aarvas dalfører, og landet syd for Glommen atter ved Haaelven, Fæmundsjøen, Aursundsjøen, Feragensjøen, samt Borgas og Mug- gas dalfører. Herredet nord— og vest for Glommendalen er den syd- østlige del af den fjeldstrækning, som begrændses af: Glommen- dalens øvre del, Guldalen og 0rkedalen. Landet vest for Røas dalføre er tildels meget myrlændt A og“delt ved mindre dalfører. Den høieste top her er Nyvoldhøgda, (tr. p.), 1040 m., paa Aalens grændse, med steilt fald vestover mod Kjurudalen og slakt fald østover mod den øvre del af Tverrøas dalføre. . Her er mange andre toppe, omtrent lige høie og af samme form. Den nordligste af disse er Grønhaugen. ved en myrlændt forsænkning skilt fra de øvrige-; den ligger paa Aalens grændse, 996 m. høi. Længere syd ligger Røs“jøhøgda, 995 m., østenfor Fald- bækkens skar. Søndenfor Tverrøas dalføre ligger den afrundede top store Fjeldsjøhøgda, 954 m., mellem Fjeldsjøbækkens skar. R—øas dalføre er tildels myrlændt; langs Glommendalen gaar landet delvis over i bebygget land. K Røas dalføre er en sidedal til Glommendalen; fra denne gaar Røas dal ved op i nordvestlig retning, men bøier snart nordover op om Røsjøen, og nordenfor denne taber det sig snart. Dalen er aaben med slakke sider, myrlændt, og der er kun en enkelt sæter øverst oppe. Landet mellem Røas og Aarvas dalfører har lidet markerede fjeld og slakt fald mod begge dalfører. Længst i nord paa Aalens grændse ligger Muggrubkampene, 1020 m. høie med tem- melig steilt fald øst— og vestover. Lavere paa den østre skraaning ligger Ditleklelteu, 870 m. Søn- denfor Muggrubkampene og skilt fra samme ved store Fjeld-sjøen naar Aarvedalshøgdas nordligste top op i 975 m.s høide. Paa denne høides østlige skraaning ligger vigtige, Røros værk tilhørende gruber, Kongens grube, 907 m. o. h., og dens fortsættelse Arvedals grube, 856 m. o. h., fra hvilke gruber al den kis, som nu føres med jernbanen fra Røros værk, kommer. Sydvestlig naar Branu-mshøgda 960 m., og søndenfor denne ligger lavere det trigonometriske punkt Hammeren, 867 m. Længst i syd ligger Svartaasen og Fuglleikhaugen.
