2O0 oBxB1)Am-:Ns FoG1)EB1. Sydøst for den 1118 m. høie Næringhø naar Falkhø vestenfor store 0rkelsjøen 1120 m. Østenfor Falkl1ø ligger Orkelhø, 1537 m., mellem store og litle 0rklas da.lføre. Kviknehø paa Kvikne grændse naar ca. 1260 m.s høide. Næringaaens dalføre, sidedal til Innas, gaar sydvestlig over Kviknes grændse, derpaa i sydøst mellem Kviknehø og 0rkelhø og taber sig omkring de smaa Næringtjern. Dalen har nogle sætre. Landet syd og vest for Drivdalen deles ved Aamots- dalen. Vestenfor Drivdalen ligger Graahø, 1505 m., Din-maalshaugen, 1376 m., Storhaugen, 1811 m., og TiL9eth-augen, 1283 m. Dindalen, sidedal til Drivdalen, gaar sydover, derefter mod sydvest og fører over mod Fiskbækdalen, men bøier saa østover søndenom Pershø og taber sig. Dalen er nederst trang og lidet bebygget, længere oppe er en tæt sætergrænd. Fiskebækkens dalføre kommer ind fra Sundalen over Storvatn og gaar mod øst og nordøst og endelig mod sydøst og østover, indtil den taber sig. Dalen er nederst steil og trang og om Storvatn tildels myr- lændt, høiere op er den mere aaben: der er et par Sætre nær ved Storvatn, ellers er den ubebygget. Østenfor Drivdalen og Fiskbækdalens øvre del gaar T1—ondalen fra Drivdalen ligeoverfor Rise vestover nordenom . Tronfjeld og derpaa mod sydvest op mod Trontjernet. Dalen er temmelig trang. og der er kun et par sætre. Skardalen er en mindre dal. Soløijjeldet naar 1387 m., Bjornetelen 1027 m.. østenfor den ligger Horuet, 1388 m., i sydvest Bratskarven, 1578 m., nordvest for denne. paa skraaningen, ligger Pershø, 1125 m., og i sydøst Gammelsæterhø, 1467 m. Søndenfor Trondalen naar Tronj)“eld (tr. p.) 1514 m., østenfor denne Kamben, 1367 m., og længere mod syd Blakhaugen,1424 m. Vesten for Svartdal en paa Sundalens grændse ligger Blaa- jjeld, 171O m. Svartdalen, sidedal til Fiskbækkens dalføre, gaar sydover og sydvestover langs Blaafjeldets østre og søndre skraaning op mod Svartdalstjernenes botn. Dalen er ubeboet med steile sider. Mellem Svartdalen, FiSkbækdalen, Aamotsdalen og Urvasbækkens dalfører er høifjeld med botner, mindre sne- bræer, smaa fjeldvand og tildels myrer. Toppe langs høideryggen fra nordøst mod sydvest er: Svartdalskollen, 1784 m., ved et skar skilt fra Snej)“eldkollerne med 3 toppe, 1863 m., 1808 m., 1813 m., med snefyldte botner;
