184 oB.x1—:1)AI.BNs FoG1)EaI. Af aaserne paa det her omtalte plateau skal nævnes: Alvaa.s-en, 641 m., LOvaasen, 647 m., Gaaslien, 672 m., og Fem-uaasen, 756 m. Sydligst gaar en isoleret fjeldstrækning over Opdals grændse ind mellem Grønas og Levras dalføre. Der er myrlændt. Leverkim1a, 1207 m. høi, falder steilt af til begge dal- fører; i nord, hvor dalene mødes, er der en slakkere, myrlændt skraaning. Paa østsiden af Levradalens øvre del ligger paa grændsen mod Opdal Grythatten, 1373 m., der skraaner steilt nordover; ved en forsænkning er den skilt fra den nordligere liggende, lidt høiere og steile Ti-oldhytten, 1381 m.; denne sidste begrændses af Gisnas dal i øst og nord. Gisnas dal adskiller Troldhytten fra en nord- ligere fjeldstrækning med mange smaatoppe og smaavande. Af disse toppe skal nævnes: ])ugursh“nappen, 1078 m., i sydveSt, Digerhø, 1255 m., i syd- øst, Brat.s-kar“ve-n, 1218 m., i vest-, Re-fshu.s-kollen, 1009 m., i nord- vest, Slavaahøgda, 856 m., i nord, samt Sva-rthammeren, 1088 m., og Ramsøkallen, 1257 m. Sydøstligt er den her omhandlede strækning mellem Grøna og Orkla mest forreven, med mange mindre dale og gjel; især fra nord— og sydsiden gaar der nord— og sydlig strygende mindre rygge. Inde paa fjeldet veksler myrer, tjern og knauser. Langs Orkla falder landet af, dels ligetil dalbunden, dels er der smale, bratte bakkestrimler med gaarde og pladse. Et bredere bakkeland med Sætermark strækker sig fra Gisna i nordøstlig retning mod Hevra og ligesaa mellem GiSna og Byna, og dette sidste bakke- land er bebygget med gaarde. I denne del af herredet er der mange toppe; fra nord til syd kan nævnes: Sørli)Ëjeld, 981 m., Vassetberget, 795 m., Høgaa.s-en, 746 m., Nonhaugen, 7]8 m., Ram.6;iøpiken, (t. p.) 1174 m., Vaataaj)“el(l, 808 m., Ryphø, 1024 m., He1)e1“tåje‘m([jeld, 1056 m., GrOnhø, 989 m., Falkhø, 976 m., Stenkjærri‘nga, 95O m. Der er nogle dalfører. Levras dal er en sidedal til Grønas dal, gaar op østenom Iceverkinna ind i Opdal herred. Den er en ikke synderlig steil og forholdsvis aaben sæterdal, i den nederste del er der meget myrlændt paa vestsiden. Byna.s— dal (benævnes paa rektangelkartet feilagtig Gisnas) gaar fra Orkedalen sydover langs grændsen mod Kvikne herred indtil grændsen mellem dette herred og Opdal. Dalen er paa den til Rennebu hørende side omgivet af fjeld, længere oppe er der bakker. Gismm dal er en sidedal til Bynas dal: den danner grændsen mellem Rennebu og Opdal, gaar først i nordvestlig og saa i vestlig retning, saa nordover ind i herredet og derpaa vestover op om Gisna tjern. Dalen er nederst omgivet af bakker, høiere oppe af fjeld, og her er den ubebygget.
