158 oBxB1).u.1—:Hs FoonBm. I gode aar kan herredet nogenlunde brødføde sig. Der dyrkes byg, havre, poteter samt lidt rug, mere blandkorn. Ogsaa erter dyrkes. Am“rendelsen af grønfoder blir almindelig. — Dyrkning af kløver og timotei er tiltaget. Arealet er saaledes udnyttet: Ager — — — — — 9.V km.2 Eng — — — — — 45.5 „ — Ager og eng — — — — 5Ö.2 km.9 Skog — — — — — — “23O.0 „ Udmark, snaufjeld, ind- sjoer, sne, is, myr 184.s ., 47().0 lIm.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891 -189ð:
c c c — c — . . . — C 2.90 bl.
Blandkorn — — — — — — — — — 3.10 „ Havre c — . — . . . . — . . 4“(;Ö v Ex-tør c — . . . . . — . . . 2.00 v Poteter — — — — — — — — — — 22.4o ., Hø — — — — — — — — — — — 27O.11o kg. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyr- ket jord til 3O()0 maal, værdien af 1 maal jord til 50—15O kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 25—35 kroner. Fædriften er næst agerbruget den fornemste næringsvei, men kvægavlen er mindre end tjenligt er for gjødsel til ager- bruget. Sætrene ligger langt borte, ofte flere mil, saasom i OpdaI og Holtaalen. Man sætrer fra juni til september maaneds udgang. Der er meget arbeide med slaatten, fordi engslaatterne ligger 1angt borte. Fjeldbeiterne er gode. I januar 1891 var der i herredet: Heste . — . — . . . . . . . . ð7ð Storfæ . . . . . . . . . . . . 3837 Faar — — . ɔ ɔ — . . ɔ . c . Gjede1— — — . . — — . . . . ɔ SVjn — . ɔ C ɔ — ɔ c . . . ɔ Rensdyr c . . . . — — ɔ . ɔ . Fjerkræ: Høns ɔ — ɔ . . . . . . . . . Ænde;— . . . . . . . . . . . . 8
