oBxm)Amms HEBBm). 155 Gneisen har størst udbredelse i det faste fjeld iherredets midtre og nordlige del. I den nordvestlige del er der ogsaa noget granit. I den sydvestlige del af herredet danner skifer det faste fjeld. Langs Orkla er der noksaa udstrakte lag af ler og sand, sand mest nærmest elven, ler mest noget op fra samme. Sand og ler ligger op efter dalen i terrasser. — E l v e. Orkla kommer ind fra Meldalen og gaar i krumninger nordøstlig til Mo kapel, saa mere nordlig og falder ud i bunden af Orkedalsfjorden. . Ved elvebrud og forlægning af elveleie har Orkla i tidens løb forandret dalens udseende.— — Orkla strømmer navnlig i sin øvre del stærkt, dog uden at danne nogen fos; elvebredderne er lave. I elvebunden er smaasten og grus. Elven forandrer aarligaars sit løb. Tømmer flødes aarlig i Orkla; flødningen er temmelig besværlig, og der er ingen foranstaltninger gjort for samme. — Flommen gaar i Orkla over de kratbevoksede. øier og ører, saa at toppen af buske og træer rager op over vandet Pladsen Gjølmosjøen, der ligger paa en saadan øi, er i flomtiden omgivet af vand.“ Endel af hovedveien ved Evjengaardene staar ogsaa ofte under vand. Om sommeren kan elven fleresteds vades. Ved elvebrud har mange gaarde tabt land, saaledes Moen, Evjen og Engen. A Isgangen foraarsager ofte betydelig skade. “ Orkla er en god lakseelv, og der er adskillig ørret. Der er mange tilløb. Fra østsiden: Meldalsskogsvasdraget gaar fra Meldalen nordover forbi Brekken i Ork1a. Sum-ka kommer ligeledes ind fra Meldalen og rinder nordvest- over forbi Svorkmo ud i Orkla; den er stærkt strømmende og danner ved Tronje et vandfald, som driver et mø1lebrug. Ved Svorkmo gamle bytte fik man ved opdæmning drivkraft til smelte- hytten. —Dens brodder staar fleresteds i brud. Elven benyttes til tømmerflødning; der er tømmen-rende ved dæmningen for Svorkmo hytte, og mineringsarbeider er udført i elveleiet. Jøtaelven rinder vestover til Løften, saa nordover og falder mellem Øien og Haugen i Orkla. Den optager: — Sol-sjøens vasdrag, som kommer fra en myr nord for Ørshovden og gaar vestover ud i Solsjøen og herfra til Moen, bøier der nord- over og falder ved Løften i Jøtaelven. — Kvamsbækken kommer fra Byavatn, 253 m. o. h., paa Børsens grændse, rinder sydvestlig, nordvestlig, nordlig og ud i Orkla ved Evjengaardene. Den har stærkt fald og ikke liden vandmasse.
