FaømH HBBBE1). 105 Katholmen ved Mausund har en temmelig god havn med 1() favnes dybde, rummelig for 2 å 3 skibe. Ved en mo1o paa Rorsøen er paa Halten fiskevær havnen mellem Lekholmen, Husø, Rorsø og Rensø blevet sikker; men den er liden. & A Som tidligere berørt tjener det trigonometriske punkt Ram- bjøra paa Frøiens nordøstre pynt fiskerne til landkjending paa lang afstand. Almindelig benyttes til med Bremnestuva op for Sandvik paa Frøien. Paa Sandholmen ved Frøiens vestre odde er sj ømærke. W J ordbrug. Den dyrkbare mark i Frøien herred er ind- skrænket; der er smaaflækker langs kysten af de større øer, for- nemmelig paa Frøien, hvor østkysten er ganske tæt bebygget og forholdsvis godt dyrket. Seet fra sjøen gjør øerne indtryk af udelukkende at bestaa af nøgent fje1d, men inde mellem de talrige knauser findes lidt jordsmon, af mere og mindre dyrkbar myrjord, paa enkelte steder blandet med sand og da frugtbar Paa gaarden Stromø paa Frøien er tildels ler i undergrunden. Vintrene er fugtige og stormfulde, sommermaanederne taagede og kjølige. De første sommermaaneder bringer gjerne kolde norden- vinde, der forhaler væksten, og stormvinde anretter ofte skade paa agrene, der ikke er store. Fiskeriet optager største del af beboernes tid, saa jordbruget ikke altid passes. Jordfællesskabeti indmarken er endnu alminde- ligt, men meget er nu under udskiftning. Jorden her giver ikke daarligt udbytte paa de steder, hvor den bliver behandlet ordent1ig. Den fordrer meget gjødsel. — Potetager er der ved hver gaard, og herredet hjælper sig selv med poteter. Havedyrkningen er høist ubetydelig. Paa øen Rottingen er en enkelt have med blomster, grøntsager, stikke1sbær, solbær- og ribs. Gjennemsnitlig avl pr. maal å 1O ar var i femaaret 1891— 1895: Byg — — — — — 2.4a hl. Blandkorn — — — 2.—ra .. „ Havre — — — . — 3.a0 W Poteter — — — — 15.oo „ Lidt nyland er i de sidste femaar opdyrket. ’Der er i herredet ingen slaa— og meiemaskiner, ingen radsaa- maskiner, ingen damptærskemaskiner. “Herredsstyrelsen har ans1aaet area1et af dyrkbar, men udyrket jord til 14000 maal, værdien af 1 maal jord til 10O kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal jord til 50 kroner.
