FB.øn-m HEP.1u-:1). 103 Frøien og Froøerne og øerne omkring bestaar af en granit af middels kom. ofte med kjødrød feldspat i større krystaller. For- merne er tilrundede og viser skuringsstriber mod nord, saaledes paa Kya skuringsstriber mod nordvest, paa Halten mod nord. Vasdrag Der er kun smaabækkei dette herred, og ikke meget rindende vand. Adgangen til godt drikkevand er ofte vanskelig Der er 168 indsjOer; men de allerfleste er smaa og ofte nærmest som myr-pytter. De største er: Kirke(lalsvatn, 16 m. o. h., ca. 3 km. langt og indtil ca. 0.5 km. bredt. Langvatn, ca. 3.å km. langt og indtil ca. O.2 km. bredt. Sfeusvatn, ca. 1 km. langt og indtil ca. O.5 km. bredt. Alle paa Frøien. Indsjøen Høide O 11. .ueaY. nl. K1112 KirkedalsVat11 — — — — — — — 16 ().s Stensvatn — . . . . . . . „— O.v 1(i1 smaavand — — — — — — — — 5.4 Samlet areal af ferSkvand 6.9 km.2 K y s t. IV’rø2Zf)“orden gaar i østlig retning mellem Frøien og Hit- teren og danner herredes søndre begrændsning paa en strækning af ca. 31 å 32 km. Dens bredde er forskjel1ig, fra 5 å 6 km. yderst og 2 a 3 km. inderst. Frohavet, en aaben og bred havbugt mellem Froøerne og Fosen, er en nordlig indseiling til Trondhjemsfjorden og begrænd- ser herredet paa østsiden paa en strækning af ca. 6O a 7O km. Bredden mellem Udtian i Frøien og Karlsøi Bjugn er ca. 28 km.; den tiltager nordover. Herredets kyst langs det Norske hav er ca. 9O km. lang. Af Frøifjordens mange sidefjorde paa Frøiens søndre del er de vigtigste: VeisjZjorden, der lige ind for øen Stor(lolas nordøstre pynt gaar 11ordøstlig i en længde af ca. 2.s km. og indtil ca. O.:s å O.4 km. bred. Ved det kun ca. 0.:—; km. brede Drageid er fjorden skilt fra den paa øens nordside indgaaende Veisanbugt. Slorjjo1—den gaar ret ind fra Sandho1merne ca. 5..Þ; km. øst- nordøstover og er indtil ca. 0.å km. bred. I fjorden ligger endel smaa øer. Foruden disse fjorde er der paa Frøiens sydkyst en hel del mindre bugter som Skarsva-ag, Soknesvaag, bugterne indenfor Langø og Flatøskjær m. fl.
