858 Søm)RE TRONDHJEM.S Arm-. Særlig mod slutningen af forrige aarhundrede tiltog fragt- farten og handelen, og i begyndelsen af dette aarhundrede, i 1806 og 1807, havde byen en særdeles blomstrende tid med betydelig trælastudførsel, stigende kobberpriser, fragtfart og større handel med fiskevarer. Klipfisk, tørfisk og sild fra kystdistrikterne samt Lofoten og Nordland, trælast fra byens opland, kobber fra Røros og de andre kobberværker, kromsalt fra Lerens fabrik samt Skindvarer var tidligere de vigtigste udførselsartikler fra Trondhjem. Den i 1808 ophævede torvhande1 gjenoprettedes i 1833. Læstedrægtigheden for de i fart værende skibe var 1820: 3 535 C.—L., 183O: 3 766, men i 1835 2 934 C.—L. v Korn hentedes fra Danmark og de østersjøiske havne. De to store i1debrande 1841 og 1842 bevirkede en betydelig indførsel af forskjellige bygningsmaterialer, men klipfiskudførselen aftog, navnlig paa grund af den nedsættelse iindførselstolden, som Spanien tilstod indførselen i spanske skibe. Spanien hentede selv sin klipfisk, og den lange indseiling til Trondhjem, gjorde Aalesund og Kristianssund mere skikkede for klipfiSkudførsel, og Trondhjems udførSel ophørte. Af indførselsartikler nævnes i firtiaarene potaske, hvoraf ]848—5O indførtes 369 657 kg. til Lerens kromfabrik, og raajern til fabrikmæssig behandling ved den i 1842 oprettede „NidelvenS fabrik““. S I slutningen af firtiaarene led eksportørerne af træ1ast, navnlig paa Frankrig, betydelige tab. Hertil kom i 1847 mislykket kornhøst i de vesteuropæiske lande, der bragte kornpriserne til at Stige; i 1849 indtraf i det nordenfjeldske et uaar. Ildebrandene i 1841 og 1842 efterfulgtes af branden i 1844 og af to større i marts 1846 og decbr. 1847. Klipfiskhandelen lammedes ved yderligere forhøielse af den spanske differentialtold. Hande1sflaadens drægtighed. der i 1851 udgjorde 3093 C.—L., steg dog til udgangen af 1855 til 4181—C.—L., hvilket væsentlig Skyldtes navigationsaktens ophæve1se. Krimk1—igen medførte en betydelig prisstigning af flere ud- førselsartikler, og fragterne var høie. — Indførselen af stenkul begynder paa denne tid at blive be- tydelig og har senere stadig vokset. 1836—40 var indførselen kun 46 872 tdr., 1846—5O steg den til 183 864 tdr., 1856—6O til 400 509 tdr., 1861—65 til 523 00O tdr., 1866—70 til 596 062 tdr. Skibsflaadens drægtighed, der i 1855 udgjorde 4181 C.—L., var i 1860 steget til ca. 5000 C.—L., men viste i 1865 en nedgang til 4573 C.—L., og i 1870 atter en forøgelse til 4711 C.—L., hvoraf 1O dampskibe paa tilsammen 745 C.—L. Handelsloven af 8de august 1842 bevirkede efterhaanden en større konkurrance. “
