TBom)HJEM. 333 Med Trondhjems nuværende folkemængde, 33 000 individer, udgjør dette med et gjennemsnitlig brug af 5000OOO liter dag- lig, 151 l. daglig pr. individ. Ved paabygning af Theisendammen og Kobberdammen samt ved bygning af en dam ved Baglien kan paaregnes en betydelig forøgelse af vandtilgangen. Vandledningen anlagdes i 1861 med bevilgning 320 00O kr. Dette anlæg bragte et nedslag i brandkontingenten af 2O %, nu antagelig ca. 35 %. Der er 2 sjødampsprøiter og en landdampsprøite. 7de mai 1863 organiseredes et fast brandkorps. Nu har brandvæsenet — foruden 1 overbrandmester og 1 underbrandmester — 40 mand- skaber, hvoraf 2 maskinister og 1 fyrbøder for en dampsprøite. Der er ogsaa nu fast vagt i Ilen med 3 mand og 1 hest. I byen udgjør den faste vagt 5 mand og 2 heste foruden fast vagt i Frue kirkes taarn. 28 signalapparater er anbragte paa forskjellige steder i byen. Den samlede rørlængde er 33 355 m. med 268 brandkumme og 165 stoppeventi1er. Renovationen med tilhørende desinfektion af søppelkasser i de kommunen tilhørende bygninger i Trondhjem er overdraget Trond- hjems torvstrøfabrik og renovationskompagni, som, om saa for- langes, renoverer og desinficerer ogsaa private bygninger. Der desinficeres med torvstrø hver anden dag. Gjødselen kjøres til jernbanen, hvor 12 vogne, 6 specielt byggede til dette brug, fører gjødselen enten til de gaarde, hvor den skal benyttes, eller til Resten gaard, der med et sidespor paa 1Ij2 km. staar i forbindelse med Rørosbanen, og hvor kompagniet har en torvstrøfabrik. I 1895 transporteredes 784 vogne med Rørosbanen, hver paa 5—6 ton, og 45 vogne med Merakerbanen, desuden transpor- teredesi prammer omkring 7O0 ton, ialt 5—6000 ton, hvortil kommer den gjødse1, som hentes af bønder fra omegnen fra en hel del gaarde i byen. Ta-ondhjems gasværk er anlagt i 1852; det producerer aarlig 31 millioner engelske kubikfod i det sidste aar. Det giver kommunen aarlig en indtægt af 30 000 kr. Stiftelser og legater. Trondhjems by har et stort antal tildels noksaa rige Stiftelser og legater, saaledes som den følgende fortegnelse viser. “ I middelalderen var i Nidaros flere hospitaler. Det ældste laa under Kristkirken og er det første i Norge; det var et sygehus og i senere tid pleieanstalt for spedalske. I det 13de aarhundrede oprettede erkebiskop Jon Raade to nye milde Stiftelser paa Ilevo1den. Den ene for fattige mænd, den anden, et Maria hospital, for fattige kvinden
