BEFOLKNING. 197 Efter de af lægerne meddelte dødsaarsager sees tæring, dif- teri og lungebetændelse at være de almindeligste dødelige syg- domme ved siden af alderdomssvaghed; tæringen er i regelen den hyppigst forekommende dødsaarsag; men det hænder, at antallet af anmeldte dødsfa1d af difteri har været større end antallet af dem, som er døde af tæring, saaledes i 1893. Difteri har ogsaa i daglig tale navn af trondhjemsk halsesyge. Antallet af tilfælde med lungetuberkulose som dødsaarsag var af samtlige dødsfald: 1891 ........... 16.1 % 1892 — — 1v.1 O “tlll ‘0
““CC C — O 0Z0
1894 ........... 13—9 % Om enkelte af de i amtet optrædende Sygdomme kan for- øvrigt oplyses: Spedalskheden har i dette amt som ellers optraadt hyppigst i kystdistrikterne. Af de 784 spedalske, der siden 1856 er opteg- nede i amtet, falder 657 paa distrikterne fra kysten og indover til Stadsbygden, dette herred medregnet, medens der paa resten af amtet kun kommer 127. De ydre distrikter havde i 1891 39 451 indbyggere. de indre 6O 335, heri ikke medregnet Trond- hjems by. Heraf fremgaar det klart, hvor meget hyppigere spedalskheden har været i kystdistrikterne end i indlandsdistrik- terne. At angive grunden hertil lader sig ikke gjøre, med mindre man var meget vel kjendt med leveskikkene i alle distriktets bygder. Spedalskheden har forekommet i alle distrikter und- tagen Røros. Man maa antage, at beboelsesforho1dene er gun- stigere i dalens end ude langs kysten. Rimeligvis befordres spedalskhedens udbredning mest, naar husrummet er lidet, saa flere mennesker sover i seng sammen, samt hvor der er mangel paa rensligbed. Det antages, at de større husbygninger i de indre distrikter medfører bedre plads og mere rensligt Stel end i kystdistrikterne, hvor beboelses— og renslighedsforholdene er om- trent de samme som langs kysten søndenfor, i Romsdals amt og de to bergenhusiske amter. Af anstalter til at optage spedalske fandtes før i tiden kun Trondhjems kurerkammer, hvor der i 1856 laa 15 spedalske; ind- til 1860 indtoges endnu 8 spedalske. I 1861 aabnedes Reitgjer- dets pleiestfftelse for spedalske, hvorhen de 14 gjenlevende fra kurerkammeret henflyttedes. Efterhaanden indlagdes en større del af de i distrikterne boende spedalske i Reitgjerdets stiftelse, indtil 1895 464; herved afsondredes disse fra omgang med friske medmennesker og hindredes i at besmitte nogen; i de andre stif- telser for spedalske er ogsaa indlagt et lidet antal af spedalske fra søndre Trondhjems amt. Resultatet af denne isolation er, at der nu kun findes 88 spedalske i amtet mod 13O i 1856 (efter G. A. Hansen). I søndre Trondhj ems amt og der hjemmehørende var efter statistiken
