1)YBEI.1v 0G JAGT. 137 top.meisen (parus cristatus), almindelig i furu— og birkeskogene, f. eks. paa Hitteren, den saakaldte nordiske meise (parus borealis), sisiken (.fringilla spinus), i skogene syd for Trondhjemsfjorden, d o m p ap en (pyrrhula v“ulgaris), l avs k rik e n (garrulus ing”austus), gjertrudSfuglen (pi(:us martius); den sidste er sjelden i kyst- egnene. Endvidere træffes i skogene: hubroen (strix bubo), tiur og røi (tetrao urogallas), hjerpe (tetrao bonasia), hvilken sidste mangler i kystegnene, aarfuglen (tetrao tetrix), rugden (scolopax rustiCola), i naaleskogene baade inde i landet og i kystegnene. Helst i løvkrattene og rundt de beboede steder i dalbunden holder til: h av e s an g e r e n (sylvia hortensis), bastardnattergalen (sylvia hypolais), begge almindelige i løv- skogene omkring Trondhjemsfjorden; endvidere f l u e S n a p p e r e n (musciCapa atriCapilla). Af meiserne er flere hyppige, især syd for Trondhjemsfjor- den, som blaameisen (parus Caeruleus) og kjødmeisen (paras ma;jor). Endvidere: b o gf i n k e n (f1—ingilla eoelebs), graaspurven (pyrgita domestiCa) og lin e rl e n (motaCilla alba), kraaken, skjæren og ravnen er jevnt udbredte, den sidste dog især i kystegnene, lærken (alauda arvensis) bygger sit rede paa de aabne marker i dalbunden, den er hørt ude paa almenningen i Bjørnør, g jøgen (eaculus canorus) er almindelig. Paa Hitteren, hvor den jevnlig forekommer, fortæller man, at den ikke galer. Rovfuglenes væsentligste repræsentanter i dalene er: du e— eller hønsehøgen (astur palumbarius), musvaagen (buteo vulgaris), S purveh øgen (stria: passerina), som ikke findes nordenfor Trond- hj em, og katuglen (striæ aluCo), der især i lemænaarene er hyppig. Raphøns (perdix Cinerea) har optraadt Sporadisk i amtet, endog paa det høitliggende Røros er de iagttagne. Af de faa arter Smaafugle, der er eiendommelige for kyst- trakterne, kan nævnes: skjærpiplerken (anthus rupestris) og engpi plerken (anthus pratensis), som forekommer i store mængder paa øerne ude i Trondhjemsfjorden; den sidste er heller ikke sjelden paa fje1det.
Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/148
Utseende