94 søm)H“E BER—GENHUS mr. flad og myrlændt dal, hvorigjennem der strømmer en elv, „Dale- elven, der falder ud i Aalfjorden.. . Fjelbergøen er en lav ø. Rundt om gaardene er der rig løvvegetation og tildels svære trær. ForøVrigt er øen for det meste fyldt med furuklædte aaser. Øen er 4.8s km.2 med 56 indb. Borgundøen, der. er 10.es km.2 med 286 indb.. optages for størstedelen af et saateformet, skogbart fjeld, der rager høit op over de andre nærliggende øer. Bebyggelsen findes paa skraaningerne og bakkerne under dette fjeld, navnlig paa dets øst— og sydside. Her er der ogsaa ligesom paa Fjelbergøen frodig løvskog og til- dels store trær. Der er frugthaver ved de fleste gaarde. Fra toppen af Borgundøen faar man et glimrende overblik over denne ø, Fjelbergøen, Halsenøen og smaaøerne og sundene rundt om; endvidere over Tysnesøen, Huglen, Stordøen, Bømmeløen med Siggen, fjeldene ved Haugesund, Aalijjorden, Ølenijorden, fjeldrækken mellem Søndhordland og Ryfylke, lidt af Aakrefjorden, Matrefiordens og Matredalens spalte, Ulve- naasi og andre høie fjelde vest for Folgefonnen og længere mod nord selve Folgefonnen. . Eid sogn bestaar af: Størstedelen af HalSenøen med omlig- gende smaaøer, den sydlige halvdel af øen Huglen, der ligger paa den anden side af fjorden lige syd for Tysnesøen og en Snip af den halvø, som bærer Folgefonnen. Halsenøen, der her vil blive behandlet i sin helhed er 37 km.2 med 1175 indb., hvoraf 967 hører til Fjelberg herred. Den er en langstrakt ø. Det indre af øen er i dennes østligste og vestligste parti for det meste opfyldt af lave, furuklædte aaser — skogen er sterkt medtaget — medens bebyggelsen, der vistnok her er temmelig spredt, holder sig langs kysten. Det midterste parti af øen bestaar derimod af fladt, for størstedelen dyrket, næsten ganske træbart land. hvor gaardene ligger tæt ved hverandre. Denne flade landstrækning gjør et eiendommeligt og fængslende indtryk, naar man ser den fra høiden af landeveien mellem gaar- dene Tofte og Sæbø. Den ser ud som et stykke af Listerland eller Jæderen, der er flyttet hen mellem Hørdalands fje1de. Mange smaaøer og halvøer findes rundt de større øer. De fleste er ubeboede, og paa mange af disse holder man udgangerfaar (faar, der gaar ude hele vinteren). Naar“ der er streng kulde eller meget sne kan de dog ikke berge sig. Der er derfor bygget skur, hvor de kan ty hen under uveir, og der b iver under saadanne omstændigheder bragt hø ud til dem. Huglen — den bliver her omtalt i sin helhed — har en del gaardbebyggelse langs stranden. Den er forøvrigt fyldt med lave, tildels skogdækkede aaser. Paa nordvestsiden er dog øen ganske nøgen. Huglhammeren paa øens sydside er steil og vild og falder næsten lodret ned i havet. Den del af Folgefonnhalvøen, der hører til Fjelberg, be- staar af en veldyrket kyststrand og af en række temmelig høie aase og fjelde øst for denne. Der er langs kysten en rig og vekslende løvvegetation, og navnlig ved gaarden Valen talrige store og frodige trær. Fra Valen trænger Valedalen nogle kilometer
