HISTORIE. 69 Den af kong Haralds sønner, der kom til at spille den største rolle i vor historie, Haakon Adelstensfostre, var født af en „hørdsk pige“. Han var nemlig søn af en ætling af Hørda-Kaare, Thora fra Mosterøen. Hun kaldtes paa grund af sin høide Mosterstang. Ved Haakons fødsel befandt kong Harald sig paa kongsgaarden Sæim ved bunden af Lygrefjorden i Nordhordland. Da Thora skulde føde, opholdt hun sig paa Moster; men Sigurd Ladejarl tog hende ombord paa sit skib for at føre hende til Sæim. Han maatte imidlertid, endnu før de naaede frem, sætte hende iland paa Haakon- hellen, straks søndenfor Alvøen. Her bragte hun barnet til verden. Sigurd jarl gav ham navnet Haakon. Gutten forblev hos sin mo- der og opholdt sig paa kongsgaardene. Senerehen blev han sendt til kong Adelsten af England til opfostring. g Da Harald Haarfager laa paa sit dødsleie 932, udnævnte han Erik Blodøks til overkonge; men han blev i begyndelsen kun anerkjendt i Gulathingslagen, medens vikværingerne og trønderne tog andre af kong Haralds sønner til konger. Disse-blev en efter en overfa1dte og dræbte af Erik; men hans eget herredømme blev kun kort. Thi da Haakon Adelstensfostre to aar efter, i 934, kom til Norge, blev han hyldet som konge først i Trøndelagen og saa i Oplandene og Viken, og kong Erik, der forgjæves søgte at samle en hær i Gulathingslagen, hvor flere mægtige mænd forlod ham og gik over til Haakon, maate forlade landet og drog først til 0rknøerne, —herjede saa paa Skotland og England og blev sluttelig jarl i Northumberland. Den tid, da Haakon Adelstensfostre regjerede, holdt han ogsaa for det meste til i Gulathingslagen. Denne del af landet fra Rygjarbit til“ Stat stod under hans umiddelbare herredømme, medens der i Oplandene og Viken herskede underkonger af Harald Haar- fagers æt, og det nordenfje1dSke stod under bestyrelse af Sigurd jarl. Det var ogsaa paa Fitje i Søndhordland, at kong Haakon faldt. Kong Haakon var til gjæstebud paa Fitje (paa nordvestkanten af Stordøen), heder det i sagaen, og havde foruden sin hird mange bønder om sig. Da kom ErikSsønnerne seilende ind med en stor flaade. Hæren bestod mest af danske hjælpetropper. Man var i begyndelsen bange for at melde kongen flaadens ankomst, fordi han strengelig havde forbudt at bringe falske meddelelser om ufred; men endelig vovede skalden Eyvind FinsSøn (Skaldespilder kaldet) at meddele, hvad man havde seet. Det viste sig ogsaa, at han havde ret. Kong Haakon ytrede da, at han nødig vilde bringe sine mænd i altfor megen fare, eftersom fienden havde en over- maade stor overmagt; men han vilde paa den anden side nødig fly, hvis forstandige mænd ikke fandt det altfor urimelig at møde fienden. Da de skjønte, hvorledes kongen vilde have det, heder det, svarede de enstemmig, at de heller vilde falde den ene oven- paa den anden end fly for danerne. Haakon fy1kede da sine hirdmænd og de tilstedeværende bønder. Samtidig gjorde Erikssønnerne, hvis anfører var Harald (den senere ɔ
