60 SØN’DRE BEBGE1vHUS Anm. er den mellem Korsnes paa fastlandet og Sartorøen ikke mere end 527 m.å’C Noget lignende er tilfældet med Hjeltefjorden. Der er veks- lende dybdeforhold indover fjorden; men dybden bliver intet sted større end den er straks indenfor indløbet; men Hjeltefjorden trænger heller ikke saaledes, som de andre fjorde, ind i landet, men har sit løb langs kysten mellem de yderste øer i vest og“en del større øer og halvøer i øst. Derimod er alle sund og fjorde, der forbinder Korsfjorden og Hjeltefjorden med den indenfor liggende Byfjord ved Bergen ulige grundere end denne. Det trange løb, der fra Korsfjorden trænger op til Byfjorden, er saaledes i en lang Strækning under 1O0 m. Paa det grundeste i det smale løb nordost for Liataarnet paa Sartor er den kun .... 79 m. Sundet mellem Askøen og lille Sartor, hvor- igjennem Hjeltefjorden munder ud i By- fjorden, er i sit grundeste parti ikke mere end omkring ........... 25 m. Herløfjorden er i sit østligste parti, hvor den munder ud i Byfjorden, dyb, men i sit vest- ligste parti, hvor den er meget trang, er den paa sit grundeste ikke mere end omkring 20 m. Radøfjorden er i sit østligste parti ikke mere end c57 m. Ogsaa i sit vestligste er den grund. Den indenfor disse sunde liggende Byfjord derimod har loddede dybder paa indtil . . 505 m. Mellem Byfjorden og 0sterfjorden, ret ud for Hammer kirke, synes der at være en tærske1, der skiller de to fjorde. Her er dybden i fjordens midtparti ikke mere end .... 226 m. 6 a 7 km. længere ind, udenfor Hosanger kirke er den derimod .......... 482 m. Et par km. længere inde, syd for Fotlandsvaag, synes der at være en ny tærskel. Her er den loddede dybde kun ....... 207 m. Men indenfor dette sted kommer det inderste og tillige det dybeste bassin i hele det her behandlede fjordsystem. Her er loddet dybder paa indtil . . ...... 640 m. ’X’ Ovenfor er BjørneiZjo1—den og SamnangeriZiorden betragtet som en fort- sættelse af Selbjørnfjorden. Dette er korrekt, naar man lægger hoved- veg)ten paa retningen Vil man derimod tage overveiende hensyn til dy den og bredden, bliver det naturligere at etragte Bjørnefjo1—den og Samnangerfjorden som en fortsættelse af KorsfZjorden. Tænker man sig landet hævet, vilde Selbjørnfiorden og dens forbindelse med Bjørns- fjorden være lukket og afskaaret længe før Korsfjorden og dens forbin- delse med Bjørnefjorden. Se —forøvrigt om fjordenes geologiske dannelse under geo1ogi.
