Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

vExsTLIv. 45 (Digitalis purpurea) med de pragtfu1de, henved 2 tommer lange, røde blomster, hvoraf der kan findes mere end hundrede paa en eneste plante; i løvskov og krat finder man Primula vulgaris, som ligner den øst1andske marianøklebaand, men har meget større og mere bleggule blomster, og jordnødden (Conopodium denudafum), en liden skjermplante med en rund, spiselig r’odstok; de to lyngarter, Eriea Tetralix eller hedelyngen med temmelig store, smukt rosenrøde blomster og den langt sjeldnere E. cinerea, som pryder mange af de ydre, skovløse øer og holmer med et lysende dække af rødviolette blomster; Hypericum pulehrum, den sirligste af slægtens norske arter; sammen med dem og Eri(?a Tetralv2:c finder man gjerne i mer eller mindre fugtig W1yngmark den gu1blomstrede Nartheeium ossi- j’ragum, Blechnum Spicant (en paa kysten almindelig bregne), Polysti- Chum oreopteris, en bregne, hvis blade er vel1ugtende, endel halv- græs, som Carex binervis, Juneus sguarrosus (med meget stive straa og blade), den stadSelige LuZula maxima, og den smukke, lille b1aablomstrede Polygala depressa. Den lille hvidblomstrede Sedum angliCum vokser hyppig paa bergene. Paa tørrere bakker er Vicia ()robus, en erteplante med vakre, hvide og rødviolet spraglede kro- ner, ikke sjelden. Paa fugtige enge vokser ofte i mængde Sangui- sorba ofjiCinalis med brunrøde blomster i ovale aks. Paa fugtige, skyggefu1de bergvægge findes ikke sjelden en meget fin liden mos- lignende mørkgrøn bregne med gjennemskinnende blade (Hymeno- phyllum Wilsonii), og i fugtige bergkløfter vokser hist og her Chry- sosplenium oppositt)“olium. En anden eiendommelighed ved havkystens flora ligger deri, at endel planter, som østenfjelds kun forekommer paa fjeldene, i kysttrakterne stiger lige ned til havet. Dette er f. eks. tilfældet med flere Saxifrager (C‘otyledon, hvis blomsterstengel udgaar fra en roset af tykke, Saftfulde rodblade og kan bære flere hundrede hvide blomster, aiZoides med vakre gule, oppositt)“olia med violet- røde blomster); den sidste er en af de tidligst blomstrende planter; fjeldsyren (()xyria d‘igyna); Sedum Rhodiola (smørbuk); AlChemilla a4)ina; Aretostaphylos ab)ina —(rypebær); Betula nana (dvergbirk) og nogle andre. W — Det gjør et eiendommeligt indtryk paa botanikeren at finde slige arktiske planter i egne, som har et saa mildt klima og til- dels endog i selskab med bergfletten, den vilde kaprifolium og andre for kysten særegne planteformer. n “ Lavlandsfloraen i kyStegnene afviger Saaledes fra indlandets ved forekomsten af en række for kysten eiendommelige arter. Kystens flora er imidlertid fattig sammenlignet med indlandets. Thi en mængde af østlandets almindelige lavlandsplanter mangler aldeles eller hører til del største sjeldenheder ude paa Vestlandets hav- kyster. Mange af disse østlandske planter gjenfindes dog ide inderste fjordegne paa vest1andet. hvor de især vokser i tørre, varme, mod solsiden vendende urer under bratte bergvægge. Denne del af vor flora er vestenfjelds især rigt repræsenteret i urerne